Søg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

Send

Hotelpersonale til Danski klubhoteller!

Motiveret hotelpersonale med erfaring fra servicebranchen, søges til vores hoteller i Frankrig og Schweiz.


Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks bedste og førende skirejsebureau - så læs videre!
 
Af sted til Alperne på ski?
Danski har i en årrække med stor succes drevet egne hoteller i Alperne. Når du bliver en del af vort team, skal du sammen med dine kolleger være med til at sikre, at vores gæster får en god hoteloplevelse og kommer hyggeligt og problemfrit gennem deres ferie.
Du får til gengæld en oplevelse for livet med masser af skiløb, arbejdsmæssige udfordringer og socialt samvær med gæster og kolleger.
 
Jobbet og udfordringen
Alle vores hoteller er bemandet med danske medarbejdere, og alle vores gæster er ligeledes danske. Der er en eller to hotelchefer på hvert hotel samt faguddannede kokke. Du vil indgå i et team på 10-15 personer, som tager sig af den daglige drift af hotellerne, som alle tilbyder gæsterne halvpension – nogle steder også med mulighed for køb af frokost på hotellets terrasse.
 
Arbejdet består af servering, bartending, daglig rengøring af værelser m.m. samt opvask/hjælp i køkkenet. Der arbejdes i turnus i en fastsat vagtplan, således at man beskæftiger sig med alle arbejdsområder i løbet af ugen. Du ved således, hvornår du har mulighed for skiløb i ugens løb – en ikke uvæsentlig detalje!
 
Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:
• Du har erfaring fra et servicejob, hvor du er vant til at omgås kunder
• Du har situationsfornemmelse og er vant til at blive pålagt og tage ansvar
• Du er ikke bange for at tage initiativ og gå forrest
• Du har en positiv livsopfattelse og er social anlagt
• Du er vant til at arbejde og tage fat
• Du er minimum 19 år
• Du kan være hjemmefra i ca. 4 måneder fra midt december til start april
 
Det er naturligvis en fordel med branchekendskab fra fx restaurant, café, hotel eller lignende. Men det er ikke et krav, blot du har den rigtige indstilling.
 
Flere informationer og ansøgning
Vi tilbyder ordnede forhold inklusiv transport, indkvartering, forsikringer, liftkort og kost. Til gengæld kræver vi, at du har en seriøs holdning, som vil præge din indsats og din samarbejdsform gennem hele sæsonen.
 
 
Send en skriftlig ansøgning pr. mail, inkl. billede og CV, mrk. ”Hotelpersonale” som fortæller lidt om dig selv til: tba@danski.dk
 
Alternativt pr. post til Danski, Erik Menveds Plads 2, 8900 Randers, att: Thomas Andersen.
 
Du er også meget velkommen til at kontakte Thomas telefonisk på tlf. 87 12 49 11, hvis du vil vide mere om jobbet, os og dine muligheder.
Sitemap | Send dette link til en ven | Copyright Danski 2008