Søg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

Send

Bus

Vælger I bussen, har I udsigt til 8 hele dage på ski fra lørdag morgen til den efterfølgende lørdag eftermiddag 

4- og 5-stjernede busser

Se køreplanen her

4-stjernede busser til Frankrig :
Transporten foregår med www.centrumturist.dk i 4-stjernede hvilebusser, udstyret med toilet, video og minikøkken. Sæderne kan vippe op til 35 grader. Stolene er udstyret med seler, så I trygt kan læne jer tilbage og nyde den effektive bustransport til Frankrig. 

5-stjernede busser til Italien :
Transporten foregår med www.sneexpressen.dk i 5-stjernede hvilebusser, hvilket vil sige at afstanden mellem sæderne er forøget væsentligt. Sæderne kan vippe op til 45 grader. Samtidlig er der en separat benstøtte på hver sæde, som giver en bedre støtte til benene. På alle sæder er der naturligvis sikkerhedssele så alle kan sidde fastspændt.

Til Frankrig kan I stå på bussen både i Jylland og på Sjælland samt i ugerne 51-3 og 10-16 i Odense.
Til Italien kan I står på bussen i Jylland, på Fyn og på Sjælland.

Vær opmærksom på, at bussen fra Sjælland til Frankrig i ugerne 4-9 kører via Rødby-Puttgarten, mens den i de øvrige uger kører via Fyn.

I bussen kan I købe øl, vand, kaffe og chokolade og i nogle tilfælde også pølser, toasts, snacks m.v.
Vi anbefaler, at I medbringer et tæppe til natten. Det er selvfølgelig tilladt at medbringe egen mad og drikke.

Røgfri bus
Der er naturligvis rygeforbud i alle Danski’s busser.

 

Pladsreservation
Danski pladsreservationen sikrer, at I på udrejsen kommer til at sidde sammen med dine medrejsende - også selvom I ikke står på bussen samme sted.Endelig pladsreservation og seating vil foregå ved påstigning af bussen.
 
Bemærk, at vi i enkelte tilfælde benytter lokalbus i Alperne (almindelig turistbus), som vil sørge for transporten det sidste stykke til/fra rejsemålet.

 
Ca. 1 uge inden afrejse fremsender vi endeligt deltagerbevis, hvor endelig tid og sted for påstigning vil fremstå.

Information omkring hjemrejsen oplyses af guiderne på destinationen.
 


Pak jeres bagage med omtanke
I må ud over håndbagage max. medbringe 20 kg. bagage bestående af én blød kuffert eller sportstaske og en støvletaske. Derudover må I medbringe 1 par ski (ingen bagage i skiposen). Bemærk: Danski er ikke ansvarlig for tyveri eller beskadigelse af effekter under opbevaringen eller transporten. Vi anbefaler, at I tager jeres værdigenstande med jer og i øvrigt sikrer jer ved at tegne en rejseforsikring.

Ankomstdagen og afrejsedagen
Ved ankomsten til rejsemålet anviser Danski- guiderne et lokale, hvor I kan klæde om og opbevare bagagen dagen igennem. Jeres bolig er til rådighed fra ca. kl. 17 på ankomstdagen.

På afrejsedagen skal boligen forlades om morgenen. Igen kan bagage opbevares i et af guiderne anvist lokale, så der er mulighed for at nyde dagen på ski. Der vil være bademulighed inden afrejse, eventuelt mod betaling.

Vær opmærksom på, at der om lørdagen er både ankommende og afrejsende gæster på rejsemålet samtidig, så forbered jer på 2 hektiske lørdage. 
 
Kun bustransport
Vi har mulighed for at sælge et begrænset antal buspladser uden ophold til vores busrejsemål i Frankrig til 1.799 kr. t/r.

 

Sitemap · Send dette link til en ven · Copyright Danski 2008