Flaine er nok en ukendt destination for mange danskere. Men de
der har været der, har kun lovprisende ord om området, der byder på
stor variation i terrænet, skiløb i alle sværhedsgrader og
storslået natur.
SNESIKKERT, VARIERET OG SMUKT
Snestatistikken i Flaine har været én af de bedste i de
franske
Alper de sidste mange sæsoner. Terrænet er fint
sammenhængende
og naturoplevelserne i særklasse, bl.a. på grund af de mange
træer i terrænet. Pisterne løber desuden over bjergkamme og
gennem
brede slugter. Flaine er en del af Le Grand Massif, som er
det
femte største skiområde i De franske Alper. Der er rig
mulighed
for dagsture til andre små byer i det 265 km store område. Tag
for
eksempel til Samoëns og spis frokost med franskmændene i den
lille charmerende alpeby eller tag en tur ned ad den 14 km
lange
piste til Sixt, som er en naturoplevelse af de helt store.
Udsigten
til Alpernes højeste bjerg Mont Blanc er storslået fra Grandes
Platiéres.
Hvis livretten er sorte pister og off-piste, må I ikke gå
glip
af Gers-dalen. I bunden er belønningen et lækkert måltid på
den
øde beliggende frokostrestaurant ved den frosne sø.
SKILØBERNES BEHOV I CENTRUM
Flaine er bygget med skiløberens behov for øje. Derfor
fremstår
byen kompromisløs med kort afstand til alt, hvorfor Flaine
også
er bilfri. Et første arkitektonisk indtryk af Flaine kunne minde
om
en månebase i beton med meget funktionelle lejligheder. Smag
kan som bekendt ikke diskuteres, men man må ikke forvente at
finde gamle bjerghytter i Flaine. I byen finder man de mest
basale
forretninger samt en god restaurant med tilhørende bar.
VILLA VILLEKULLA
Derimod er stilen næsten skandinavisk i de luksuriøst
indrettede
chaleter beliggende lige udenfor Flaine by. Her skifter
indtrykkene
drastisk karakter, og det minder mest af alt om en svensk
landsby, som selv ikke Astrid Lindgren kunne have tænkt det
bedre. Bydelen hedder "Hameau de Flaine" og ligger ovenfor
byen. Det tager ca. 5-10 minutter at køre på ski ned til liften
om
morgenen og ca. 5 minutter i skibussen hjem om aftenen.
Bydelen er opført med 8 og 10 personers chaleter med
rummelige
værelser og fællesrum. Her er der lagt op til hygge og
kvalitet,
når dagens smukke natur- og pudderoplevelser skal fordøjes.