Ved sammenlægningen med La Plagne skabtes det gigantiske
skiområde med 425 km. pister med det meget sigende navn: Paradiski.
Og Paradis er det her at stå på ski i Frankrig i Les Arcs 1950 med
super indkvartering.
Les Arcs består af fire skibyer: Les Arcs 1600 og Les Arcs
1800 med deres charmerende skovpister og Les Arcs 1950 og Les Arcs
2000 med bl.a. gletscherskiløb og højalpine naturoplevelser.
Som navnene antyder, ligger byerne i forskellige højder.
Snestatistikken er rigtig god, men hvis vejret ikke arter sig,
tager de mange snekanoner over.
Mulighederne for off-pist skiløb på skiferien er rigtig gode
og findes i alle sværhedsgrader, og
med en bjergguide, er der rig mulighed for at få lov at lave
de første spor på ski på de udfordrende nedfarter. Bl.a. turen fra
Aiguille Rouge til Villaroger giver 2000 sorte højdemeter.