Verdens bedste skiområde Tag på skiferie til Val Thorens

Sådan er en skiferie til Val Thorens i Frankrig:

  • Absolut enestående! Val Thorens er flere år i streg kåret til både Verdens- og Europas bedste skiområde, og det er ikke uden grund!
  • Et paradis for off-piste-skiløberen
  • God til vennerne, kæresterne og familien med voksne børn
  • Ikke god hvis du er ny på ski, men er du let-øvet eller øvet vil du elske det
  • Højtliggende - så du er sikker på god sne hele skiferien. Læs mere om vejret i Val Thorens her.
  • Bare bedst - og et sted du bare må opleve

 

Ikke så meget pjat. Verdens bedste!

Besøg et af verdens største sammenhængende og mest effektive skiområder med utallige udfordringer på de mange pister om dagen og en livlig atmosfære i byen om aftenen. Val Thorens er Europas højeste og mest effektive skisportsdestination med 600 pistekilometer - og næsten lige så meget off-piste.

Læs mere om Val Thorens her

ExploreFrance

Fakta om Val Thorens (Les Trois Vallées)

Blå pister

312 km

Røde pister

216 km

Sorte pister

72 km

Samlet pister

600 km

Val Thorens

Højeste skiløb

3.230 m

Længste nedfart

8 km

Fun-park

Ja

Off-piste

Ja

Antal lifte

163

Liftkapacitet

260.000 per/t

Skiløb

Børn

Begyndere

Øvede

Eksperter

Byen

Charme

After-ski

Shopping

Spisesteder

Webcam

Resort Centre

Zip wire

Cime Caron

Les 2 Lacs

Snesikkert og enormt område På ski Val Thorens

Danski og vores gæster elsker Val Thorens - og det er ikke uden grund!

Området blev i november 2023 kåret som Verdens Bedste Skisportssted, og har tidligere vundet prisen fra 2016-2020 5 gange i streg af World Ski Awards, som er verdens mest anerkendte pris baseret på 1,6 mio. afgivne online-stemmer blandt skigæster fra hele verden. Det er altså ikke det rene pjat, når vi siger, at Franske Val Thorens bare er bedst!

Val Thorens er højtbeliggende, snesikkert og stort

På en skiferie til Val Thorens oplever du Europas højeste og mest effektive skisportsdestination med 600 pistekilometer. Det lokale liftkort dækker 140 kilometer spændende og varieret skiløb med gode lange blå, røde og sorte pister.

Læs mere om pisterne og vores anbefalinger her

OBS... Opgrader dit liftkort

Liftkortet, som man køber i rejsen, dækker ca. 140 km. lokale pister i Val Thorens og inkluderer ikke storområdet Les 3 Vallées. Dette skal du selv opgradere til hvis du ønsker at benytte det store område. Dette kan du opgradere, når du køber din skiferie. Vi anbefaler at du udvider dit liftkort, så du får adgang til hele herligheden.

Puddersne og off-piste i Val Thorens

Der er rig mulighed for off-piste skiløb i selskab med en bjergguide, enten med udgangspunkt fra Cime de Caron-toppen eller Boismint-liften, hvor du kan påbegynde off-piste ruten "Lac de Lou"; en smuk naturoplevelse langt fra pistefræs, byliv og andre skiløbere.

Du kan også få bjergguiden til at tage dig med ud i det bagvedliggende, skønne naturreservat "Parc National de la Vanoise", hvor masser af den urørte puddersne venter.

Læs mere om byen i Val Thorens her

Verdens bedste Om byen Val Thorens

Det er ikke kun på pisterne, der er fart på! Byen Val Thorens inviterer til festlig og god underholdning for alle.

Hvis ikke de 600 kilometers pister har tappet al energien, er der rig mulighed for festlig støvledans på en af de mange pubber, caféer eller barer. Nattelivet er nemlig et kapitel for sig i Val Thorens!

På Snesko og fænomenet La Foulie Douce finder du afterski, som er tæt på den klassiske østrigske variant, bare på fransk. Det er en fest, du ikke vil gå glip af!

Stor, moderne sportsby

Du skal vide, at Val Thorens, og de omkringliggende dale, er et fantastisk skiområde for især let-øvede og øvede. Men der er også meget andet i Val Thorens, hvis du vil have et par timer uden ski. Val Thorens er nemlig en stor og moderne by med mange faciliteter. Der er gode indkøbsmuligheder med et stort udvalg - både i supermarkederne, delikatesseforretningerne og udstyrsbutikkerne.

Her kan du lade din elbil

Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation i Parking P2. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Lejlighed og hotel i Val Thorens

Indkvartering i Val Thorens foregår i lejlighed, chalet eller hotel. Hos Danski har vi gode lejligheder og store chalet-lejligheder i alle prisklasser - så selvom Val Thorens er en forholdsvis dyr destination, har vi ophold, der er til at betale.

Parkering i Val Thorens

Det hele lyder dejligt, ikke? Men for god ordens skyld vil vi hos Danski gerne gøre opmærksom på, at det i Val Thorens ikke er muligt at parkere gratis. Der er oprettet forskellige uden- og indendørs P-anlæg. Derfor skal du påregne cirka 70-80 € til parkering under din skiferie. Det er dog muligt at køre til hotellet eller lejligheden og læsse af.

Byen kaldes i øvrigt af og til Val T, for det kan være forbundet med udfordringer for utrænede tungebånd at udtale det sidste ord i byens navn på samme måde som franskmændene. S'et er ikke stumt, og skal udtales. Val T er også en helt fin måde at komme uden om det problem.

Læs mere om aktiviteter i Val Thorens her

Vores lejligheder og hoteller i Val Thorens

AccommodationTypes

Mere end skiløb Aktiviteter i Val Thorens

I Val Thorens er der masser af andet at lave end blot fedt skiløb! Her ser du nogle af de mange muligheder.

Bobslæde i Val Thorens

Du kan prøve (arm)kræfter med en vild tur i bobslæde kaldet Toboggan på fransk. Det er ikke en olympisk konkurrencebobslæde, men den type af hård plast med bremsehåndtag, de fleste af os har prøvet som børn på den hjemlige kælkebakke. Denne kælkebakke er bare en lille smule større. Den er Frankrigs største med 6 kilometers nedfart, der tager 45 minutter, og du kommer ikke til at kede dig undervejs!

Zip line

Du finder også verdens højeste zip-line, som tager dig hen over pisterne og ned til byen. Bee Flying Zip Line er en 1800 meter lang svævetur ned til byen fra bjerget. Nyd udsigten og suset fra op til 65 meters højde over jorden.

Paraglider i Val Thorens 

Hvad med en tur med på ryggen af en paraglider i 7-800 meters højde? Det kan du også prøve i Val Thorens! 

Sportscenteret  

I det nyrenoverede Sportscenter, finder du alt hvad hjertet begærer af sjov og aktiviteter. Hvis du har brug for en pause fra skiløbet, leder efter noget at udfordre dine venner i eller ønsker at lade børnene brænde deres overskydende energi af, kan du udforske de forskellige faciliteter, der tilbydes af underholdning og afslapning i Sportscenteret. 

Rejser du med børn, kan vi anbefale, at I besøger sportscentrets Fun Park. Her kan børnene, afhængigt af alder, opleve en verden af sjove aktiviteter, der spænder bredt. Der er blandt andet trampoliner, hoppeborge, kulgrave og meget mere, der opfylder ethvert barns fantasier. Her blandes alt det skønne fra barndommen – grin, adrenalinkick og uforglemmelige minder. I kan også tage en forfriskende svømmetur med jeres børn i sportscenterets svømmehal.  

Har du brug for lidt afslapning, efter de mange pistekilometer i benene eller blot trænger til en pause, kan du i sportscenteret finde det lækre wellness-område. Her kan du nyde alle fordelene ved at skifte mellem varme og kolde oplevelser på din krop, under din wellness spa-rejse. Du finder blandt andet tre sauaner, et hammam-bad, som er det ultimative sted for afslapning, koldtvandskar og snefontæne, som er afgørende for at slappe af i kroppen og forbedre din restitution. Der er også et afslapningsområde og pooladgang inkluderet. 

Er du på skiferie med vennerne, er det bestemt værd at besøge sportscenteret til en sjov og uforglemmelig turnering. Her er der mulighed for at udfordre hinanden i blandt andet bordtennis, squash, badminton eller basket – kun fantasien sætter grænser for, hvilke konkurrencer I kan dyste i.  

Hvis du derimod ønsker at stimulere dine muskler yderligere, skal du ikke lede længe. I sportscenteret finder du også et fedt fitnesscenter, med alt det nødvendige og moderne udstyr til både styrketræning og konditionstræning. 

Arrangementer med guiderne

Foruden alt det, du kan opleve på egen hånd i Val Thorens, så har vores guider også hver sæson en masse spændende arrangementer på ugeprogrammet. Det varierer lidt fra sæson til sæson og nogle er mod ekstra betaling. Herunder er et udkast til, hvad der kunne være på et ugeprogram med guiderne.

  • Barbecue picnic
  • Skibriefing
  • Kælk
  • Fælles frokost
  • Fransk aften

I Frankrig må vi desværre ikke køre pistevisning grundet fransk lovgivning. I stedet for kører vi i starten af din skiferie en skibriefing, hvor vi fortæller om de bedste nedfarter og lifte i området, generel information og hvad der er godt at vide.

Afterski i Val Thorens 

Val Thorens er kendt for sin legendariske afterski. Vi har samlet en top 3 over de bedste aftersisteder i byen her.

  1. Folie Douce - Start afterskifesten allerede til frokost på La Folie Douce. Her kan du nyde din frokost til et storslået sceneshow med dansere i vilde kostumer og med en tung, pumpende bas. Det her er ikke bare en bar men en oplevelse, du ikke vil gå glip af.
  2. Cafe Snesko - en vaskeægte skandinavisk institution i Val Thorens. Baren er kendt og elsket af mange glade skigæster og sæsonarbejdere og med god grund. Det er en vaskeægte danskerbar - og hvem er bedre til at feste end danskere? 
  3. Saloon - Endnu en Val Thorens Institution. Hjemstedet for "Joss-shottet" og lækre hjemmelavede jugs med drinks. Du finder her en bar med en afslappet atmosfære, som viser diverse sport-matches. Og hvis ikke der er fodbold på fjerneren, spiller tonerne af poppet live musik ofte. Det her er et dejligt og hyggeligt sted at slutte skidagen. 

Vil du vide mere om en skiferie til Val Thorens?

Ingen kender Val Thorens bedre end vores guider, og derfor har de lavet en guide til Val Thorens. Læs med og bliv klogere - og ellers ses vi bare på pisten i Val Thorens på årets skirejse.

 

Få et tilbud på skiferien til Val Thorens

Lad os hjælpe med at finde en skiferie til Val Thorens. Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

RISIKOFRI AFBESTILLING INDTIL 1. SEP. 2024

Danski har risikofri afbestilling på skisæsonen 24/25 indtil d. 1/9 2024 på alle skirejser. Ombestemmer du dig, får du dine penge tilbage – uden problemer.

Skileje i Val Thorens

Herunder kan du få et overblik over mulighederne og priser for skileje i Val Thorens. Alle priser er i DKK.

Antal dage 5 5 6 6 7 7 8 8
Hjelm u. 13 119 119 129 139 149 159 169 179
Hjelm 169 179 189 199 219 229 249 259
Ski bronze 719 759 809 859 939 989 1059 1129
Ski sølv 849 899 959 1019 1109 1169 1259 1339
Ski guld 979 1029 1099 1169 1269 1349 1449 1539
Ski platin 1459 1549 1649 1749 1909 2019 2169 2299
Ski og støvler bronze 939 989 1059 1129 1239 1319 1419 1499
Ski og støvler sølv 1109 1179 1259 1329 1469 1559 1679 1779
Ski og støvler guld 1279 1359 1449 1529 1689 1799 1929 2049
Ski og støvler platin 1919 2029 2169 2299 2539 2699 2899 3069
Snowboard og støvler bronze 939 989 1059 1129 1239 1319 1419 1499
Snowboard og støvler sølv 1109 1179 1259 1329 1469 1559 1679 1779
Snowboard sølv 849 899 959 1019 1109 1169 1259 1339
Snowboard bronze 719 759 809 859 939 989 1059 1129
Ski og støvler u. 12 år begynder u. 11 419 449 469 499 559 589 639 669
Ski og støvler u. 6 år u. 5 299 319 339 359 399 419 449 419
Ski og støvler u. 14 år øvet u. 13 559 589 629 669 739 779 839 889
Ski u. 12 år begynder u. 11 319 339 369 389 419 449 479 509
Ski u. 6 år u. 5 229 239 259 269 299 319 339 359
Ski u. 14 år øvet u. 13 419 439 469 499 549 579 629 669
Snowboard u. 14 år u. 13 419 439 469 499 549 579 629
Snowboard og støvler u. 14 år u. 13 559 589 629 669 739 779 839 889
Snowboard guld 979 1029 1099 1169 1269 1349 1449 1539
Snowboard og støvler guld 1279 1359 1449 1529 1689 1799 1929 2049

I Val Thorens samarbejder vi med Skiset. De har flere butikker i byen, og du vil altid få den, der er tættest på dig.

BRONZE: Til nybegynderen eller den mindre øvede skiløber med 0-4 års ski-erfaring.
SØLV: Til den erfarne skiløber med 4-6 års erfaring.
GULD: Til den øvede skiløber med +6 års erfaring. 
PLATIN: Til den meget øvede skiløber der også vil i off-pisten.

Book skilejen online på Mit Danski eller ring til os på 86 800 600, hvis du har spørgsmål. 

Book skileje her

Vild med Val Thorens? Så kan du også lide ..