Wagrain - det populære valg for danskernes skiferie
Hyggelige og charmerende Wagrain er én af danskernes
absolutte favorit skirejsemål. Hvert år byder Wagrain velkommen til
tusindvis af danskere på skiferie. Her er masser af skønne
oplevelser i sneen for børn, unge og ældre på alle niveauer.
Skiområdet i Wagrain
Perfekt placeret midt i det 350 km. store Salzburger Sportwelt,
finder man Wagrain. I den ene retning tager man Grafenbergliften,
hvor skiområdet strækker sig helt ud til Alpendorf. Fra
Wagrain-bydelen Kirchboden går Flying Mozart-liften op til den
anden del af skiområdet, der her er forbundet med Flachau.
Overalt i området er der brede og familievenlige blå og røde
pister og kun få sorte pister. Med et utal af små hyggelige
hytter fordelt rundt i området, er det nemt at få "tanket
op". Efter kun få min. med skibus er der endvidere mulighed for
alle tiders skiudflugt: fra Kleinarl kommer man forbi
Flachauwinkel helt til Zauchensee, hvor skiområdets højest
beliggende pister ligger. Rundt i hele byen og til Kleinarl kører
der gratis skibusser.
Udover de 350 km. pister i Salzburger Sportwelt dækker
liftkortet yderligere ca. 500 km. pister i hele Salzburgerland,
bl.a. Schladming og Gasteinerdalen. I egen bil kommer man let til
disse områder.
Skiferie med masser for de mindste
Efter dagens skiløb kan man falde ind på et af byens mange
hyggelige afterskisteder eller man kan tage en tur i Wagrains store
badeland "Wasserwelt" bl.a med inden- og udendørs swimmingpool. Der
er også mulighed for en tur på Wagrains 3 km. lange kælkebane.
Læs mere om Wasserwelt her