FAQ Få svar på dine spørgsmål

Der kan ofte være mange spørgsmål, når du skal til at på skiferie. Dem er vi selvfølgelig klar til at svare på her hos Danski. For at du let kan få svar på dit spørgsmål, har vi her samlet svar på de oftest stillede spørgsmål.

Hvis det skulle ske, at du ikke finder svar på dit spørgsmål her, kan du altid skrive til os på mail@danski.dk eller ring ind på 86 800 600.

Spørgsmål vedrørende COVID-19

Alle spørgsmål vedrørende årets skiferie og COVID-19 kan du finde svar på her.

Der vil altså ikke være noget om Corona på denne side.

Om Danski

Hvordan tilmelder jeg mig Danskis nyhedsbrev?

Kom med i ski-inderkredsen med Danskis nyhedsbrev.

Vi kan godt forstå, du gerne vil være en del af vores nyhedsbrev. For når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bliver du en del af ski-inderkredsen, og modtager de gode tilbud allerførst. Vores nyhedsbrev er til skiløbere, for skiløbere, om skiløbere, fra skiløbere. Du kan tilmelde dig her.

Hvordan fungerer Danskis prisgaranti?

Vi refunderer forskellen, hvis du finder en identisk rejse.

Danskis prisgaranti sikrer dig, hvis du indenfor 14 dage efter at have bestilt en skirejse ved Danski, skulle finde en identisk pakkerejse billigere hos et andet dansk rejsebureau - så refunderer vi forskellen til dig. Du kan derfor trygt bestille årets skiferie ved Danski! Læs mere om Danskis prisgaranti her.

Hvor finder jeg Danskis rejsebetingelser?

I dit rejsebevis finder du rejsebetingelserne, men også på vores hjemmeside.

Når du bestiller en skiferie hos Danski, er der naturligvis nogle rejsebetingelser. For at få en god skiferie, er det en god idé at læse vores betingelser inden. Du modtager dem naturligvis sammen med dit rejsebevis, men du kan også læse dem her.

Hvad er historien bag Danski?

Danski har siden 1981 udvalgt de bedste rejsemål i Alperne.

Derfor har vi rigtig gode erfaringer for at vejlede dig til det helt rigtige valg af skiferie. Vi vil altid gerne dele ud af vores ski viden og har altid fokus på det gode skiløb. Danski blev nemlig startet af skilærere, så destinationerne blev valgt nøje efter hvor der var de bedste muligheder for skiløb.

Af samme grund har Danski et fokus på destinationer med højtbeliggende områder, der giver en stor snesikkerhed og mange piste kilometer. Læs hele vores historie her.

Kan jeg få job hos Danski?

Ja da! Se vores ledige stillinger i både Alperne og Danmark.

Kom med på holdet af ski-glade medarbejdere. Hvert år søger vi guider, ledere, hotelmanagers, hotelpersonale, kokke og pedeller til Alperne.

Hvis du er interesseret i at blive en del af teamet i Alperne og på kontoret i Danmark, kan du her se alle ledige stillinger hos Danski.

Hvad er Danskis privatlivspolitik?

Vi passer godt på alle data og oplysninger.

Danskis privatlivspolitik er fastlagt for at sikre vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Vi indsamler og behandler personoplysninger med henblik på at opfylde de formål der er beskrevet i privatlivspolitikken.

Danski er derfor også dataansvarlig i forhold til behandlingen af personoplysningerne til disse formål. Du kan læse hele Danskis privatlivspolitik her.

Er Danski medlem af rejsegarantifonden?

Ja, selvfølgelig er vi det!

Rejsegarantifonden hjælper rejsekunder og garanterer erstatning i tilfælde af et et rejsebureaus eventuelle konkurs.

Danski er naturligvis medlem af rejsegarantifonden og vores medlemsnummer er 1712. Læs mere her.

Kan jeg købe et gavekort til Danski?

En skiferie i gave er, hvis du spørger os, den bedste gave.

Hvis du gerne vil give et gavekort til en skiferie hos Danski, kan du udfylde formularen her.

Derefter kontakter vi dig vedrørende betaling og sender et flot gavekort, klar til at give til den du har kær.

Forsikring

Hvornår modtager jeg forsikringspolicen?

Du modtager den få dage inden afrejse og den er først gældende fra rejsedatoen.

Du kan læse mere om en forsikring hos Danski her. Du kan altid bestille en rejseforsikring - også efter du har bestilt skiferien.

Ring til os på 86 800 600, så hjælper vi med at få styr på forsikringen til årets skiferie.

Hvad gør jeg, hvis jeg er syg og ikke kan tage på skiferie?

Hos Danski råder vi til at bestille en afbestillingsforsikring, der skal bestilles inden depositum betales for skiferien.

Med en afbestillingsforsikring er du nemlig, i tilfælde af sygdom, dækket. Der er dog regler og frister der skal overholdes, læs om dem her.

Har du ikke en afbestillingsforsikring, så afhænger prisen på afbestilling af, hvor tæt på afrejse vi er.

Læs mere under rejsebetingelser eller ting til os på tlf. 86 800 600

Uanset om du har en afbestillingsforsikring eller ej, skal Danski have besked inden rejsens påbegyndelse pr. tlf. 86 800 600 eller på mail@danski.dk.

Hvad er forskellen på en afbestillingsforsikring og en rejseforsikring?

Det kan være svært at gennemskue forskellen - men den er ret markant.

Afbestillingsforsikring gælder inden afrejse i tilfælde af eksempelvis akut sygdom eller tilskadekomst mod en gyldig lægeerklæring. 

Rejseforsikring dækker dig, hvis du skulle blive syg eller komme ud for en ulykke på din skiferie i Alperne.  

Hos Danski samarbejder vi med forsikringsselskabet Gouda om både afbestillings- og rejseforsikring. Læs mere her.

Rejsen

Kan jeg afbestille min skirejse?

Selv en velplanlagt skiferie kan tage en uventet eller uheldig drejning.

Derfor råder vi til at bestille en afbestillingsforsikring, der skal bestilles inden depositum betales for skiferien. Med en afbestillingsforsikring har du en udvidet dækning. Der er dog regler og frister der skal overholdes. Se reglerne og fristerne her.

Har du ikke en afbestillingsforsikring eller er afbestillingen ikke dækket af afbestillingsforsikringen, er det vores normale afbestillingsvilkår 6.2.1, der er gældende. 

Kan jeg flytte min skiferie til en anden uge?

Som udgangspunkt skal du rejse i den uge, som du har bestilt til. 

Vi er altid åbne overfor muligheden for at flytte jeres skiferie, men det er individuelt, om det kan lade sig gøre.

Ring til os på telefon 86 800 600, så kan vi hjælpe dig med at se på mulighederne.

Kan jeg sælge min skiferie til en anden?

Ja, det kan du godt. Dog senest 9 dage før afrejse.

Du skal selv klare det økonomiske mellem dig og køber. Derefter skal du ringe ind til os på telefon 86 800 600 for at få ændret navnet/navnene.

Kan jeg bestille en skiferie, selvom jeg er under 18 år?

Dog kræver dette en fuldmagt fra dine forældre, som godkendelse for din deltagelse af rejsen.

Fuldmagten får du ved at skrive en mail til os på mail@danski.dk. Læs mere om vilkårene for at rejse med os, når du er under 18 år, her.

Hvornår skal skiferien betales?

Betalingen sker i flere etaper.

Hvis du booker skiferien på vores hjemmeside, skal depositummet betales med det samme. Hvis du derimod bestiller gennem vores dygtige Travel Advisors, skal depositummet betales senest tre dage efter bestillingen.

Det resterende beløb for skiferien skal betales 60 dage inden afrejsedatoen. Hvis du bestiller last-minute, skal det fulde beløb betales med det samme. Du kan læse om rejsebetingelserne her.

Hvordan betaler jeg min skirejse?

Hos Danski modtager vi betaling online med Dankort, Visa og Mastercard.

Du betaler din skirejse på Mit Danski.

Liftkort

Hvornår får jeg mit liftkort?

Liftkortene er klar, når I ankommer.

Ved ankomst til destinationen, har jeres guider liftkortene klar til jer. Du får dem enten i transfer-bussen fra lufthavnen ud til dit rejsemål, eller når du ankommer med bussen eller i din egen bil på destinationen.

Skal jeg medbringe et foto til liftkortet?

På nogle af vores destinationer skal du have foto på dit liftkort, afhængig af hvor lang tid det skal gælde.

Du skal have et foto til dit liftkort følgende steder:

Østrig:

Bad Gastein, hvis du skal have minimum et 9 dages liftkort.

St. Anton, hvis du skal have minimum et 10 dages liftkort.

Obertaueren, hvis du skal have minimum 9 dages liftkort.

Saalbach-Hinterglemm, hvis du skal have minimum et 8 dages liftkort.

Wagrain, hvis du skal have minimum et 9 dages liftkort.

Zell am See, hvis du skal have minimum et 8 dages liftkort.


Italien:

Canazei, hvis du skal have et liftkort til børn under 8 år.

Er liftkort inkluderet i priserne på hjemmesiden?

Ja, alle vores priser hos Danski er altid inklusiv liftkort!

Du kan roligt bestille skiferien hos os uden at være bange for, at der kommer en masse ekstra priser på. Som bonus kan vi også fortælle, at hvis du flyver til Alperne, er transfer til og fra lufthavnen også altid inkluderet i prisen.

OBS: Rejser du med rutefly, er transferen ikke inkluderet i prisen. 

Kan jeg forlænge liftkortet?

Ja. Det er altid muligt at tilkøbe ekstra skidage. Dette skal gøres hjemmefra og senest 9 dage før afrejse.

Det kan gøres på Mit Danski eller ved at ringe til os på 86 800 600.

Husk at fortælle os, hvilken dag liftkortet skal starte. Som udgangspunkt starter det søndag på heluge.

Hvad gør jeg, hvis jeg mister liftkortet på skiferien?

Tag for en sikkerheds skyld et billede af liftkortet.

Vores råd er, at du skal huske at tage billede af dit liftkort (både forside og bagside) og skrive nummeret ned. Det er nemlig for egen regning, hvis du mister liftkortet, og på mange destinationer er det billigere, hvis du kan fremvise billede af liftkortet, så de kan spærre det der er tabt. Guiderne nede på din destination vil naturligvis gerne hjælpe med at skaffe et nyt til dig.

Er prisen for liftkortet den samme på destinationen, som hjemmefra?

Det er der ikke et entydigt svar på. Danski, og Skinetworks, forhandler med de respektive destinationer, og får de bedst mulige priser hjem til glæde for vores gæster. På langt de fleste destinationer er priserne bedst ved forudbestilling hjemmefra, i værste fald er priserne ens. Det vil dog aldrig være decideret billigere at købe liftkortet på destinationen.

Hvor på mit rejsebevis kan jeg se, at jeg har booket liftkort?

På side 2 i dit rejsebevis vil du finde en oversigt over alle rejsedeltagere. Her er der en kolonne hvor der står 'liftkort'. Her vil der stå inkl ud for alle deltagere, med mindre du ved bookingen har fravalgt liftkort for nogle af rejsedeltagerne. Liftkort er altid en del af rejsen hos os.

Alle vores liftkort starter som udgangspunkt søndag og udløber fredag på en hel uge. Ring til os, hvis du vil justere hvilken startdato liftkortet skal have, og hvis du ønsker flere dage på ski. 

På enkelte destinationer er der mulighed for at udvide liftkortet. Har du bestilt et udvidet liftkort, vil det fremgå efter startdatoen på liftkortet. For eksempel: Inkl + 250.

Transport - Fly

Hvor mange kilo bagage må jeg medbringe på min flyrejse?

Bagagereglerne varierer fra selskab til selskab.

Det er forskelligt fra flyselskab til flyselskab hvor mange kilo bagage du må medbringe.

Du kan se alle bagageregler her.

Hvornår modtager jeg flybilletten?

Flybilletten modtager du på e-mail 9 dage inden afrejse.

HUSK: Rejser du med rutefly er dette ikke gældende.

Hvem modtager mig i lufthavnen?

Når du ankommer til Alperne med vores egne charterfly, står vores dygtige guider klar til at tage imod dig. De vil vise dig hen til den rigtige bus og følges med dig hele vejen ud til dit rejsemål.

Her vil de også hjælpe dig med at blive indkvarteret og besvare eventuelle spørgsmål.

OBS! Rejser du med rutefly er dette ikke gældende, da transfer til og fra destinationen ikke inkluderet i prisen. 

Vi anbefaler at leje en bil, forudbestille shuttlebus eller taxa.

Hvordan kommer jeg fra lufthavnen til destinationen?

Når du rejser med vores charterfly bliver du hentet med en transferbus.

Det er med i prisen - så du skal ikke være bekymret for, om du bliver ‘efterladt’ i lufthavnen. Vi sørger for at alle mand kommer frem til rejsemålet.

Ønsker du – mod betaling – privattransfer til og fra lufthavnen, kan det også tilkøbes. Læs mere her.

HUSK: Rejser du med rutefly er dette ikke gældende.

Hvor lang transfertid er der til min destination?

Transporttiden mellem lufthavn og destination varierer.

Transfertid varierer fra destination til destination, det er alt fra en til fire timer.

Du kan se alle transfertider her.

Skal jeg medbringe mit pas på skiferien?

Ja, det er altid en god idé at medbringe gyldigt pas når man rejser.

Danmark er ligesom Østrig, Italien og Frankrig med i Schengen-samarbejdet, hvilket betyder, at man som borger i disse lande i udgangspunktet ikke behøver at medbringe pas.

Men da du skal kunne bevise dit statsborgerskab, skal du alligevel medbringe dit pas, når du opholder dig i et Schengen-land.

Husk, at det er dit eget ansvar at tjekke op på de gældende pasregler.

Kan jeg købe mad på flyet?

Som regel kan man købe noget mad eller en snack.

Det varierer dog fra flyselskab til flyselskab, hvad for noget mad du kan købe eller får på flyet.

Find dit specifikke flyselskab og læs om det her.

Kan jeg bestille sæde i flyet?

På visse afgange er det muligt at reservere sæde.

Det kan du på nogle flyafgange mod betaling.

Se om du kan reservere et sæde på dit fly her.

Transport - Kør selv

Hvor finder jeg en kørselsvejledning til min skiferie?

Vi har samlet kørselsvejledninger, så det er nemt at finde vej.

Hvordan er det lige, at du kommer frem? Det kan vi hjælpe dig med! Vi har nemlig fundet en kørselsvejledningen til din specifikke destination. Du finder alle vores kørselsvejledninger her.

Hvad gør vi, når vi er ankommet til destinationen?

En time før du ankommer, skal du ringe til dine guider.

Så vil de stå klar til at tage imod dig, give dig nøgler til dit hotel/lejlighed samt liftkort.

Guidernes telefonnummer får du oplyst i en e-mail kort inden afrejse.

Hvornår kan vi komme ind i vores lejlighed/værelse?

Lejligheden eller værelset er normalt disponibelt fra klokken 17:00 på ankomstdagen. Du kan være heldig, at den er disponibel før, men det er ikke noget vi kan garantere.

Vi lover dog, at der er et sted du kan opbevare din bagage, hvis du gerne vil ud at stå på ski eller se dig om i byen.

Hvordan får jeg mit liftkort?

Liftkortet finder du i velkomstkuverten.

Kuverten vil enten blive udleveret af din guide ved ankomst eller ligge klar til dig i receptionen.

Transport - Bus

Hvad må jeg medbringe i bussen?

Der er begrænset kapacitet i bussen, for at der skal være plads til alle.

Bussen du skal med, har selvfølgelig begrænset plads, så du kan ikke tage hele garderoben med. Der er derfor begrænsninger på hvor meget bagage du må have med i bussen. Helt konkret må du medbringe én kuffert/taske, én støvletaske samt ét par ski/snowboard. Læs mere her.

Hvor og hvornår skal jeg stå på bussen?

Opsamlingssted og afrejsetid står på dit rejsebevis, og husk at være meget opmærksom på, hvor dit opsamlingssted er. Bussen venter ikke, og det er træls ikke at nå den! Vær derfor klar ved det valgte opsamlingssted minimum 15 minutter før afgang. Husk, at du ikke kan ændre opsamlingssted uden at informere os.

Kommer vi til at sidde sammen i bussen?

Danski sikrer, at du kommer til at sidde sammen med dine medrejsende, som er på samme rejsebevis, på busturen - også selvom I ikke nødvendigvis påstiger bussen samme sted.

Er der tæpper og puder i bussen?

Nej det er der ikke, så vi anbefaler at du medbringer dette til om natten.

Det kan nemlig godt blive lidt køligt i bussen, selvom vores søde buschauffører naturligvis vil gøre alt for, at gøre rejsen så behagelig som mulig for alle.

Er der pauser på busturen?

Ja, selvfølgelig! Pauser skal der til. Så du har både tid til at spise noget aftensmad og få børstet tænder senere på aftenen.

Er alle busser med hvilesæder?

Ja! Alle de busser vi anvender er med hvilesæder, så du kan komme frisk og udhvilet frem til skiferien.

Transport - Tog

Hvor kan jeg taget toget på skiferie til?

Du kan tage toget til følgende destinationer i Østrig: 

Læs mere om vores togrejser her. 

Hvornår er jeg fremme på destinationen?

Du er senest fremme på destinationen til frokost lørdag afhængig af, hvor du skal hen.  

Se hvornår du er fremme, hvor du skal stå af, og hvor lang transfer der er fra togstationen til destinationen her 

Må jeg medbringe mad og drikke på toget?

Det er tilladt at medbringe egen mad og drikke på togrejsen – det skal dog nydes i kupéen. 

Der kan købes mad og drikke ombord på toget. Læs mere her.

Kommer vi til at sidde sammen i toget?

Vi gør, hvad vi kan, for at jer som booker sammen også kommer til at sidde i samme kupé, men vi kan desværre ikke garantere det.  

Det er meget sjældent, at vi er nød til at dele en gruppe op, men det kan ske.  

I er garanteret at sidde sammen, hvis I er seks personer, er I færre har I mulighed for at købe resten af pladserne og dermed have en hel kupé for jer selv. Læs mere her.

Hvor meget bagage må jeg tage med i toget?

Du må medbringe 1 kuffert, 1 støvletaske og 1 håndbagage i kupéen.  

Din egen bagage skal opbevares i kupéen på rejsen. Bagagen skal opbevares under nederste seng (frihøjde ca. 40 cm og længde ca. 165 cm) eller på hattehylden.  

Ski opbevares disse i særskilt kupé. Ønsker du at medbringe ski, skal skitransport bestilles hjemmefra – ring på 86 800 600 

Kan jeg ligge ned og sove på toget?

Ja. Sengene er 180 cm lange og 60 cm brede med udtagelse af nederste seng, som er 67 cm bred.  

Der er inkluderet en pude, dynetæppe og sengelinned i togturen.  

Er der WiFi i toget?

Ja, men forvent det er af ustabil kvalitet. Hvis du ønsker at se film på turen, så kan det være en god ide at downloade den hjemmefra.  

Kan jeg oplade telefon, computer og tablet i toget?

Der vil være opladning med USB-stik i kupéen, men ikke en almindelig stikkontakt. 

Indkvartering

Hvad er halvpension?

Halvpension betyder, at der er morgenmad og aftensmad inkluderet i prisen hver dag på din skiferie.

Det kan variere hvorvidt det er buffet eller anretninger til aftensmad, men det fremgår af beskrivelsen af det enkelte hotel.

Hvad er kvartpension?

Kvartpension betyder, at der er morgenmad med i prisen hver dag på din skiferie.

Skal jeg selv have håndklæder og sengetøj med?

Det er forskelligt fra ophold til ophold.

På hoteller er der altid håndklæder og sengetøj, men i lejlighederne kan det variere. Du kan se, hvorvidt der er sengetøj og håndklæder i din lejlighed her på hjemmesiden under din lejlighed. Er du i tvivl, så ring til os på telefon 86 800 600.

Er slutrengøring med i prisen?

Det er forskelligt fra lejlighed til lejlighed.

Det samme gælder, hvor meget der er inkluderet i slutrengøringen. Du kan se, hvorvidt der er rengøring med i prisen på din lejlighed her på hjemmesiden under din lejlighed. Er du i tvivl, så ring til os på telefon 86 800 600.

Hvornår kan vi komme ind i vores lejlighed/værelse?

Lejligheden eller værelset er normalt disponibelt fra klokken 17:00 på ankomstdagen. Du kan være heldig, at der er adgang før, men det er ikke noget vi kan garantere.

Hvad skal jeg selv medbringe, når jeg bor i lejlighed?

Det er forskelligt fra lejlighed til lejlighed.

Læs derfor grundigt beskrivelsen af netop din lejlighed her på vores hjemmeside, så du ikke står i Alperne og mangler noget. Har du spørgsmål, så ring til os på telefon 86 800 600.

Hvad tid skal vi være ude af vores lejlighed/værelse på afrejsedagen?

Øv! Skiferien kommer jo til sin ende, og det betyder også, at værelset skal rengøres og gøres klar til et nyt hold skiløbere.

Du får på destinationen information fra guiderne om, hvad tid du skal være ude af din indkvartering, da det kan variere.

Kan jeg få glutenfri mad på hotellerne?

På mange af vores hoteller og pensioner i Frankrig, Østrig og Italien er det muligt at få glutenfri mad. Ring til os på telefon 86 800 600 inden afrejse og hør nærmere. Kan det lade sig gøre, skal du underskrive en fuldmagt om, at vi videregiver denne information til vores hoteller i Alperne.

Kan jeg få vegetarisk mad?

På mange af vores hoteller og pensioner i Frankrig, Østrig og Italien er det muligt at få vegetarisk mad. Ring til os på telefon 86 800 600 inden afrejse og hør nærmere. Kan det lade sig gøre, skal du underskrive en fuldmagt om, at vi videregiver denne information til vores hoteller i Alperne.

Hvad betyder stjernerne?

Danski har gjort det lettere for dig at vælge standarden på din indkvartering på skiferien. Lejligheder og hoteller er kategoriseret fra 1-5 stjerner. Flere stjerner betyder højere standard.

I Alperne

Hvordan er vejret i Alperne?

Hver uge opdaterer vi vores vejrside med snedybde på toppen og i dalen og alt, hvad du ellers har brug for at vide om vejret i Frankrig, Østrig og Italien - så hop over og følg med her.

Jeg vil gerne leje ski – hvordan gør jeg det?

Hvis du gerne vil leje ski, kan du gøre det hjemmefra på Mit Danski eller ved at ringe til os på telefon 86 800 600. Du kan læse mere om vores forskellige typer af skileje her.

Er du kommet frem på destinationen, og vil du alligevel gerne leje ski, kan guiderne hjælpe dig.

Får jeg et pistekort?

Ja. I velkomstkuverten du modtager på ankomstdagen, er der vedlagt et pistekort over skiområdet.

Desuden har mange destinationer også deres pistekort som app til din mobil, således at du via GPS-signal kan orientere dig om, hvor i skiområdet du befinder dig.

Skiskole

Hvor gammel skal man være for at få garanti for dansk skiskole?

På nogle destinationer i Alperne kan vi tilbyde dansk skiskole op til 16 år.

Det varierer fra destination til destination hvornår børnene kan starte i dansk skiskole og hvor gamle de må være. Du kan få det fulde overblik her – ellers ring til os på 86 800 600, så hjælper vi dig.

Hvordan booker jeg skiskole hjemmefra?

Du kan bestille skiskole på Mit Danski eller ved at ringe til os på telefon 86 800 600.

Wi-Fi

Er der internet/Wi-Fi, der hvor jeg skal bo?

De fleste af vores ophold i Alperne har internet – enten gratis eller mod betaling. Du kan se, om der er mulighed for internet der hvor du bor, og hvor vidt det er gratis eller ej, i faktaboksen ved dit hotel eller lejlighed her på hjemmesiden.

Er internet/Wi-Fi gratis?

Om internettet er gratis eller ej – og om der er dækning på hele hotellet eller kun i et særligt område - varierer fra ophold til ophold. Du kan se, om der er gratis internet – og hvorhenne – i faktaboksen ved dit hotel eller lejlighed her på hjemmesiden.

Hvor hurtigt er internettet i Alperne?

I Danmark er vi vant til at have internetforbindelse konstant, men lad os være ærlige. Forbindelserne og infrastrukturen i bjergene er lidt noget andet end i Danmark!

Der er internet mange steder, men hastigheden er bare ikke den samme. Det kan der dog også være visse fordele ved! Læs dem her.

Diverse

Må jeg tage mit kæledyr med til Alperne?

Skal Plet eller Fido med på skiferie? Så kan det faktisk godt lade sig gøre. Flere steder i Alperne må du gerne have din hund med på skiferie - men ikke alle. Du kan se det i faktaboksen under alle vores ophold. Hvis der står ‘kæledyr må medbringes’, må du gerne tage din hund med – hvis det altså ikke er en hel hest. Hvis du er i tvivl, så ring til os på 86 800 600, så hjælper vi gerne med at undersøge, om man må have kæledyr med lige præcis der, hvor du skal hen.

Jeg har forslag til Danskis hjemmeside, hvor skal jeg sende det hen?

Vi tager meget gerne mod forslag til en bedre oplevelse på hjemmesiden.

Det er dig der bruger hjemmesiden - så lad os endelig vide, hvis der er noget vi kan gøre bedre eller anderledes. Send dit forslag til os på mail@danski.dk.

Hvad kan jeg gøre for at skåne miljøet under min skiferie?

Også på en skiferie er det en god idé at tænke på miljøet.

Som gæst i Alperne kan du gøre en forskel for miljøet - små hensyn har en stor virkning. Du kan blandt andet tænke over følgende:

  • Brug håndklæder på hotellet flere gange. Det sparer vand og skåner miljøet.
  • Spar på vandet ved kun at tage brusebade og at gøre dem korte.
  • Sorter affald, hvor det er muligt.
  • Lad ikke lys og aircondition være tændt, når du forlader lejligheden eller værelset.

Du kan læse vores CSR strategi her.

Efter skiferien

Jeg har glemt noget i Alperne, hvordan får jeg fat i det?

Har du glemt eller mistet noget på din skiferie? Så skal du kontakte vores personale på destinationen, så vil de - på din regning - sørge for, at det bliver sendt hjem til dig så hurtigt som muligt. Du kan også altid kontakte os på mail@danski.dk, hvis vi kan hjælpe.

Hvordan klager jeg?

Har din skiferie ikke levet helt op, til dine forventninger? Så er vi naturligvis kede af det. Men hvis situationen skulle opstå, er det vigtigt, at du kontakter vores personale på destinationen med det samme, så de kan hjælpe dig. Der er ingen grund til at få spoleret skiferien over fejl eller mangler, der kunne have været løst på destinationen. Venter du med at reklamere, til du kommer hjem fra ferien, har vi ingen mulighed for at udbedre situationen.

Du skal dog altid være velkommen til at kontakte os efter din skirejse, hvis du ikke synes, at behandlingen på rejsemålet har været tilfredsstillende. Udfyld formularen her, så vender vi hurtigst muligt tilbage.

Jeg blev syg eller kom til skade under skiferien, hvad gør jeg?

Er du blevet syg eller kommet til skade under skiferien? Så skal du kontakte dit eget forsikringsselskab. Købte du en rejseforsikring sammen med din skiferie hos os, så skal du udfylde en skadeanmeldelse her.

Min bagage var beskadiget eller forsinket under flyveturen, hvad gør jeg?

Hvis du er så uheldig, at din bagage er beskadiget eller ikke dukker op ved ankomsten til lufthavnen, destination eller ved hjemkomsten, skal du anmelde det til flyselskabet med det samme.

Herefter udfyldes en PIR (Property Irregularity Report), som bruges i forbindelse med en eventuel international eftersøgning af bagagen, eller som dokumentation for skadens omfang i forbindelse med en forsikringssag. Vær opmærksom på, at det er dit ansvar, at denne rapport bliver lavet.

Har du ikke købt en rejseforsikring, henviser vi til din indboforsikring. Det er også muligt at rette erstatningskrav direkte til det pågældende flyselskabs kundeservice.

Jeg har ros til Danski, hvordan sender jeg det til jer?

Vi bliver altid glade, når vores gæster har haft en god skiferie eller oplevelse med os. Så hvis du har ros til os, så send os endelig en mail! Du kan maile til os på mail@danski.dk eller skrive din anmeldelse på Trustpilot.