Klassificering Vi har gjort det let for dig at vælge standarden
Danski har gjort det lettere for dig at vælge standarden på din indkvartering på skiferien. Lejligheder og hoteller er kategoriseret fra 1-5 stjerner. Flere stjerner betyder højere standard.
Her på siden får du et overblik over, hvad stjernerne betyder - fra en til fem stjerner.
Den halve stjerne
Er der en halv stjerne efter bedømmelsen betyder det, at det givne hotel eller lejlighed er lige lidt bedre end gennemsnittet for den pågældende vurdering.
Danskis vurdering
Mange lejligheder og hoteller har officielle vurderinger, og vores bedømmelse stemmer ikke nødvendigvis overens med disse. Ved Danskis vurderinger sammenfatter vi standarden i forhold til andre lejligheder og hoteller. Vi opdaterer hvert år vores bedømmelser, og giver stjerner ud fra et helhedsindtryk, der blandt andet omfatter beliggenhed, vedligeholdelse, indretning, service og faciliteter.