Om Danski

8.000 skidage forpligter Arrangør af skirejser siden skisæsonen 1981/82

Hos Danski elsker vi at stå på ski. Faktisk elsker vi det så meget, at vi her på kontoret har over 8.000 skidages erfaring. Så vi tør godt påstå, at vi kender Alperne som vores egen bukselomme. Det er noget, du vil kunne mærke, når du rejser med Danski på skiferie til Frankrig, Østrig eller Italien.

Vi har siden 1981 udvalgt de bedste rejsemål i Alperne, og vi kan vejlede dig hele vejen. Hvor er de hyggeligste restauranter? Hvor funder du den bedste afterski? Hvor er de mest børnevenlige områder? Bare spørg os – vi vil gerne dele ud af vores ski-viden og mere end 40 års erfaring. 

Af skiløbere til skiløbere 

Danski har sendt danske skientusiaster på ski siden dengang, hvor skiene skulle være så lange og smalle som muligt. For mere end 40 år siden opstod ideen til Danski på toppen af Hintertux gletsjeren i Østrig hos en gruppe af danske skilærer, erfarne skiløbere og rejsearrangører. Fokus var på det gode skiløb, fællesskabet og de bedste skiområder i Alperne. Derfor har Danski en lang historik i Alperne med fokus på højtbeliggende områder med stor snesikkerhed og mange pistekilometer – og sådan er det stadig den dag i dag. 

Der hvor det hele startede

18. december 1981. Denne dag sendte vi de første skigæster afsted mod Alperne. Turen gik til Zell am SeeVal d’Isere og Livigno, hvortil vi var de første til at kunne invitere danskerne på ski. Det var sådan det hele startede, og vi er ikke taget hjem siden. 

Danski har gennem tiderne opkøbt eller fusioneret med en del firmaer – blandt andet Scanski, Skialpin, Skiway.dk, Ski1, Skiextreme, Pistase Ski og Østergaardenes skirejser er alle blevet en del af Danski-familien. Siden er Danski blevet en del af Skinetworks, som også driver Nortlander og Slopetrotter. Danski og Skinetworks er nu en del af Travelheart Family. 

Billige skirejser til Alperne 

“Danski er ganske enkelt at arrangere skirejser i topklasse til bundpriser”, sådan skrev vi i forordet til vores første katalog, som blev sendt ud i 1981, og sådan er det stadig. Danski giver dig billige skirejser, vi driver selv vores Heart Hotels med dansk personale i Alperne, og vi har et stort udbud af lejligheder, chaleter og hoteller. En billig skiferie i Alperne er lig med flere oplevelser for pengene, og Danski er din garanti for billige skirejser med høj kvalitet. 

Oplev den unikke Danski hotelstemning

Apropos Klubhoteller. Siden skisæsonen 1981/82 har Danskis hotelstemning udviklet sig sammen med vores gæster med overskrifter som glæde, hygge, samvær, venskab, fællesskab og meget mere. Det er således ikke bare et koncept, men noget der bare er opstået helt af sig selv. Danski har skabt rammen, og sammen med gæsterne defineres indholdet for den perfekte skiferie. Det særlige fællesskab og glæde for skiløbet er noget du kun finder, når du rejser med Danski. 

En gæst sagde i 1996 følgende: Den ånd, der er omkring Danski, tiltaler mig meget. Ikke for fint og smart - men heller ikke for folkeligt. Sådan bliver vores gæster ved med at omtale Danski den dag i dag – klubstemningen skal opleves og så forstår du det, som alle snakker om! 

Gæster der vil hygge sig - ung som gammel 

Hos Danski finder du Alpernes hyggeligste hotelkæde. Enkle hoteller med den rette beliggenhed og en atmosfære, du ikke kan købe dig til. Vores indsats er rettet mod at skabe rammerne, og du er med til at skabe stemningen – og så gør vi vores yderste for, at forplejningen er i top på vores Heart Hotels i Alperne. Så du kan være social sammen med andre skiløbere, der gerne vil have den bedste tid sammen på skiferien. 

Vi hjælper med årets skiferie 

Når du rejser med Danski, er du i trygge hænder hele vejen. Vi sidder klar ved telefonen, når du ringer. Vores dygtige guider står klar til at tage imod dig, når du kommer frem, og at du ligeledes kommer sikkert hjem. Derimellem sørger vores hotelpersonale for et godt ophold. Vi synes, at alle fortjener den bedste tid på deres skiferie, og med Danski som arrangør kan du roligt læne dig tilbage og nyde skituren – velvidende om, at der er tænkt på det hele. Danski er naturligvis medlem af den danske Rejsegarantifond, som sikrer dig bedst muligt når du skal rejse på skiferie.  

Danski, Skinetworks & Travelheart Family

Danski er en del af Skinetworks, der er Nordens største skirejsebureau, som også består af de velkendte brands Nortlander og Slopetrotter. Læs mere om det her. Skinetworks er din garanti for at der er styr på det praktiske og besværlige, så du kan nyde din velfortjente skiferie. Vi sørger for at der er styr på alt det kedelige, der bare skal være på plads, for at skiferien kan nydes. Du har sikkerhed for, at der er mange års erfaring og mange dedikerede Skinetworkers bag alt det praktiske omkring din rejse. 

Skinetworks er, fra november 2020, en del af rejsekoncernen der nu hedder Travelheart Family, der har jyske rødder og og samme kerneværdier som os - nemlig fokus på nærhed til gæster, dansktalende personale på destinationerne, gode rejseoplevelser og et højt serviceniveau. Det betyder at der er stærke kræfter bag Skinetworks og vores brands.  

Travelheart Family består af 15 selskaber der arbejder tæt sammen som en familie, for at skabe de bedste rejseoplevelser for vores gæster.