Vores service

Før, under og efter skiferien Vi er der for dig hele vejen

Vi sidder klar ved telefonen, når I ringer! Vi står klar til at tage imod jer, når I kommer frem på destinationen - og vi vinker farvel i lufthavnen, når I skal hjem mod Danmark.

Vi er der for at hjælpe dig med at få den bedste tid på skiferien - uanset om du rejser alene, alene med dine børn, med hele familien, vennerne eller skal på kæreste-tur.

Når I ringer for at komme afsted

Når I ringer til os, er det en af vores dygtige Travel Managers, der tager telefonen. Vi ved en masse om vores forskellige rejsemål, ligesom vi kan svare på de fleste spørgsmål om de hoteller og lejligheder, vi benytter.

Har du brug for vejledning til en god børnedestination, hvor der er den bedste afterski, hvor du finder den bedste off-piste eller de gode brede pister, så kan de hjælpe. Vores fornemmeste opgave er at hjælpe jer med at finde det helt rigtige sted at holde den bedste skiferie. Så bare giv os et ring på 86 800 600 - vi glæder os til du ringer!

Når I er på skiferie

På rejsemålet står vi klar til at byde jer velkommen. Flyver I, modtager guiden jer i lufthavnen, kører med på bus-transferen til rejsemålet, og hjælper jer med at blive indkvarteret på hotellet eller i lejligheden.

Det er også guiden, der hjælper med stort og småt, mens I holder ferie - enten på hotellet eller via vores servicetelefon. Guiden står også for arrangementer og udflugter i løbet af ugen, som enten kan bestilles hjemmefra eller på rejsemålet.

Når I skal hjem fra skiferien

Guiderne sørger også for, at I kommer godt hjem mod Danmark igen. Der vil altid være en guide med bussen til lufthavnen og sikre, at alle bliver checket ordentligt ind og kommer sikkert fra destinationen.

24-timers service

På rejsemålet kan I altid komme i kontakt med guiden på vores 24-timers servicetelefon. I kan desuden altid tilmelde jer arrangementer og udflugter via servicetelefonen. Få tryghed med Danski 24 timer i døgnet!