Gastronomi & Ski Du kan stå på ski, og du kan få gastronomi

Du kan stå på ski, og du kan få gastronomi. Men hvorfor egentlig vælge, når du kan kombinere de to ting? Der er lagt i kakkelovnen til et gastronomisk festfyrværkeri i Valloire i uge 6 2018. Her får du mulighed for at kombinere klasse skiløb i Alperne med lækre, gastronomiske oplevelser.

Ugen bliver spækket med oplevelser:

  • Fire aftener med en 4-retters gastronomisk aftenmenu lavet af Anders Rytter
  • Hyggelig tapasaften med overraskelse undervejs
  • Masterclass med Anders Rytter, hvor du selv skal i arbejdstøjet
  • Liftkort til 6-dages skiløb i Valloire
  • En lækker, stor mogenbuffet
  • Mulighed for at købe voulevent med to slags fyld til hjemrejsen

... alt sammen med jævnaldrende gastronomi- og skientusiaster. Som bonusinfo kan jeg fortælle, at skiområdet i Valloire er kendt for velpræparerede pister, kort kø ved lifterne og solskinsskiløb!  

Stjernekokken Anders Rytter

Anders Rytter vil hele ugen sørge for de gastronomiske retter. Han er 25 år og bosat i København. Han er assisterende køkkenchef på Michelin restauranten Hotel Frederiksminde.

Anders Rytter har vundet flere kokkekonkurrencer, blandt andet guld og sølv til OL i Erfurt med det Danske junior landshold, og senest fik han anden pladsen ved San Pellegrino Young Chef Scandinavia. Desuden har han været en del af Det Danske Junior Landshold for kokke i fire år - de sidste som med-kaptajn.

Færdighederne som kok har Anders blandt andet fået på 1. th København, hvor han er uddannet. Herudover har han arbejdet på forskellige restauranter, blandt andet Studio København som Junior Souschef/Pastry Chef.  

Stjernekok på Danski Klubhotel

Godt nok har Anders været på rigtig mange store og flotte restauranter - men en overgår dem alle. Anders har nemlig været kok på vores tidligere klubhotel Eclose i Alpe d'Huez.

Anders er en af de helt unge talenter i Danmark, som man virkelig skal følge - og han er en af Danmarks bedste gourmetkokke.

Skiløbet i Valloire

Valloire er fransk, når det er bedst. Her får du naturskønt skiløb på tre bjergmassiver - med alt fra plov til pukler. En stor del af skiløbet er over 2.000 meters højde og dermed er området meget snesikkert. Valloire er desuden en rigtig by med mange spændende delikatesseforretninger og et ugenligt marked på pladsen foran landsbykirken.

I Valloire er der skiløb for alle - slå dig løs på de 60 kilometer blå pister eller kast dig ud i de mere end 70 kilometer røde og sorte pister.

Indkvartering på Danski Klubhotel

Under opholdet bliver du indkvarteret på Danskis Klubhotel Les Gentaines. Her vil vores danske personale sørge for at opvarte dig hele ugen og sørge for, at du får den bedste tid under dit ophold.

Flyv fra Kastrup eller Billund

Uanset som du bor i den østlige-, vestlige-, nordlige- eller sydlige del af landet, sørger vi for, at du nemt kan rejse til de franske Alper og deltage i årets Gastronomi & Ski.

Hvad koster det at deltage? 

Det koster kr. 8.799,- pr. person at deltage. Prisen for to personer i et dobbeltværelse med bad/toilet inklusiv halvpension, liftkort, fly fra Kastrup/Billund og transfer.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Ring på 86 800 600 for at høre mere om turen. Tilmelding kan kun foregå over telefon.

Har du spørgsmål til Gastronomi & Ski er du også meget velkommen til at kontakte os på mail@danski.dk.

Læs mere og book din plads her.