Pigetur - Piste og pudder.

Vaskeægte piste og pudder pigetur Pigetur til Alperne med Danski

På "Pigetur - piste og pudder" får du:

  • Socialt fællesskab med andre skiglade piger 
  • Fællesskab og samvær på og udenfor pisten 
  • Et særligt 3 dages program kun for deltagere på turen 
  • Morgen randonne tur - valgfri deltagelse
  • Offpiste tur til La Grave med bjergguide - valgfri deltagelse

Vi har strikket et program sammen til dig, som elsker at stå på ski og som godt kan se det fede i at være en stor flok piger afsted sammen!  

 

Drømmer du om en vaskeægte ski-pigetur?

En skiferie hvor ambitionerne får frit løb uden at der hele tiden står en og fortæller dig, at du altså liiige skal huske at læne dig lidt længere frem i støvlen, eller om I ikke godt kan køre bare en lille smule stærkere. Jo jo, lidt feedback på ens skiløb og nogle gode tips kan man altid bruge - så længe det bare ikke kommer fra ens bedre halvdel. 

Nu er den her! Årets pige skitur!

Tag din bedste veninde, søster eller dig selv under armen og tag med på Pigetur - piste og pudder. En vaskeægte pige-hygge-power tur, hvor du får muligheden for at skabe et fællesskab sammen med ca. 30 andre kvinder, som alle deler den samme passion for skiløb som dig.  

Turen er for dig, som kører stabilt på røde pister og som har mod på at prøve offpiste skiløb.

Læs mere om turen her 

Book Pigetur - piste og pudder

Fokus på fællesskab og skiløbet

Med denne tur ønsker vi at komme ud over barrieren, hvor kvinder ikke tror på deres egne evner på ski. Vi kan mere end vi selv tror og man lærer bedre i trygge rammer og med andre ligesindede.  Derfor er turen for dig der gerne vil udvikle dit skiløb, opbygge troen på, at du kan mere, end du tror, skabe nye relationer og få en masse fede oplevelser både på og udenfor pisten (læs i offpisten).

Bliv inspireret af Matilde fra Piger i Pudder

For at gøre turen til noget helt specielt har vi allieret os med tidligere danmarksmester i Freeride (offpiste skiløb) Matilde Byskov. Hun vil med sit smittende humør og mange års erfaring på pisten såvel som udenfor pisten hjælpe og inspirere dig til at få den bedste tænkelige tur. Matilde har været en del af trekløveren Piger i Pudder, hvor hun har formidlet sin store passion for freeride skiløb og deltaget i freeride konkurrencer. Matilde har stået på ski alle mulige spændende steder i verden. Vores 2 tourleder, Rikke Levinsen har 2 skisæsoner for Danski som skiguide og en skisæson i powder i Whistler, CA. Begge har en mission at lokke flere piger med på ski og få dem til at føle glæde for offpiste skiløb såvel som skabe et fællesskab omkring skiløbet. 

En dag i freeridens tegn 

Tag med på et ægte puddereventyr, når vi tager på offpiste-tur til La Grave! La Grave skiområdet er forbundet med Les Deux Alpes. La Grave er et kendt offpist område, med en gondollift til toppen og et utal af offpiste ruter ned af bjerget. Der er en helt bestemt stemning i La Grave. Ja det vrimler faktisk med seje offpiste typer, med klatreudstyr og brede planker. Bare rolig vi tager nogle af de lette ruter ned til bunden. La Grave er helt klart noget der burde stå på en hver skiløbers bucketlist. 

Vi bliver guidet rundt i terrænet af uddannede bjergguider. Vi vil gerne gøre opmærksom på at det ikke er skilærer der underviser, men guidning i offpisten. Prisen for bjergguide er ikke inkluderet i pakkeprisen.

Randonnee morgen tur

Forestil dig at vågne tidligt om morgenen. Det er stadig mørkt udenfor, men du er frisk, for du ved hvilken dag, du har i vente. Du står op, tager skitøjet på og går ned i restauranten til en kop dampende varm kaffe og en bid morgenmad, inden I skal afsted.  

Du får udleveret skind til dine ski, rygsækken pakkes og afsted det går! Småsnakkende og halvforpustede bevæger I jer stille og roligt op ad bjergsiden, mens den første snert af dagslys sniger sig op sammen med jer. Skindet under dine ski får dig til at stå fast på den skrå bjergside, og du mærker hvordan den skarpe morgenluft bider let i dine kinder, som er varme fra opstigningen. Til sidst når i toppen med udsigt over en bjergkæde beklædt i hvidt fra bund til spids. I slår jer ned på række ved siden af hinanden. Hver især med en varm kop kaffe i den ene hånd og en sprød, nybagt croissant i den anden, mens solen står op over bjergtoppene. Efter solen har farvet himlen i sine dagsfarver, croissanten er spist og kaffen er drukket, svæver I ind på en nypræpareret, sprød piste, og tager dagens første sving på pisten, hvor ingen andre endnu har kørt.  

Hvor og hvornår? 

  • Hvor: Les Deux Alpes, Frankrig 
  • Hvornår: Uge 2: Tirsdag til lørdag 
  • Hvordan: Fly fra Kastrup inkl. transfer 
  • Hotel: Hotel des Neiges 

Dette får du med på turen:

  • 4 dages ophold på Hotel des Neiges
  • God morgenbuffet
  • 3 rettes menu til aften
  • 3 dages liftkort
  • Fly fra København inkl. transfer 
  • Fælles frokost - på egen regning
  • Fælles Afterski - vi giver første drink første dag
  • Fælles skiløb
  • Matilde Byskov & Rikke Levinsen som Tourleder
  • Randonnee med morgensol, kaffe & Croissant og først på pisten*
  • Offpistetur til La Grave (Ikke medregnet i prisen)

* Lavineudstyr og randonee ski er ikke inkluderet i prisen, men kan lejes på destinationen.

Her skal du bo

Turen går til franske Les Deux Alpes – et fantastisk sted uanset om du kører park, piste eller pudder!  

Vi skal bo på Hotel des Neiges. Her bor du kun 5 minutter fra liften Diable og Super Vénosc, så vi hurtig og nemt kan komme på ski om morgenen. Hotellet er placeret lige overfor Base Camp Lodge i det charmerende Les Deux Alps, tæt på alle butikker, faciliteterne i resortet og lifterne 

På Hotel des Neiges er der plads til afslapning i hotellet lounge. Det er her du kan smække fødderne op i de bløde møbler, og slappe af med en god gang brætspil, eller snakke dagens bedrifter igennem samt skabe nye ski venskaber. 

Lad os være ærlige, det er ikke det nyeste hotel i gaden, men det har sin charme med den hyggelig lounge og restaurant med udsigt til bjergene. Og vi er alligevel trætte efter en god skidag.  

Du booker enten et værelse med x antal senge eller så booker du en seng på et værelse, hvor du bor med andre. 

Få et tilbud på "Pigetur - piste og powder"

Vil du med på en "Pigetur - piste og pudder"?

Udfyld formularen herunder, så vender vi retur med et gratis, uforpligtende tilbud.

Turen udbydes med fly tra Kastrup