Bliv nomineret til årets forældre Tag på SkiTeenCamp

TeenCamp er den ultimative skiferie for familier med teenagere, preteens, større børn og unge, der gerne vil stå på ski med andre unge på den fede måde.

Skiløb for teens only

Ta' hele familien med på skiferie til Alpe d'Huez i uge 52, 1, 7 og 13 hvor vi afholder TeenCamp. Danski sørger for tjekkede Teenguider, der kører fedt på ski i parken med slopestyle, kører i skoven, tager på ture og i det hele taget udforsker alt det, som de unge elsker. 

TeenCamp er til alle unge skiløbere 11-17 år, der gerne vil stå en hel masse på ski - sammen med en masse andre unge mennesker. Der er skiløb flere gange om ugen for Teens only.

Teenlounge og teen-afterski

Efter skidagen er der afterski på Danski Klubhotel Le Refuge for alle Danskis gæster, og her har de unge deres egen teen-afterski, hvor mindre søskende får lov at komme med ind, hvis de er heldige. Her råhygges med varm kakao, playstation og redigering af dagens GoPro optagelser. Det er hyggeligt, og alle får et godt sammenhold. Der vil også være andre arrangementer i løbet af ugen kun for teens.

Det er muligt at deltage i TeenCampen for alle Danski gæster i den rigtige alder, uanset om I bor på Hotel Le Refuge, hvor vi har vores TeenCamp base, i vores lejligheder eller vores andet Danski Klubhotel, Chalet Belle Etoile, i Alpe d'Huez. Bor I andre steder end på Hotel Le Refuge er mor og far velkommen til en drink eller kaffe i baren, mens teenagerne hygger sig med hinanden.

Misundelsesværdig skiferie

Der er WiFi på hotellet, så både de unge og forældre kan være online og dele deres skioplevelser med vennerne derhjemme.

Danski har Go-Pro kameraer til låns, så dagens skiløb kan ses igennem med vores TeenGuide - og de kan hjælpe med at redigere dagens skifilm, der vises til alle i slutningen af ugen, og naturligvis også deles på de unges foretrukne sociale medier, så vennerne derhjemme kan følge med i, hvor fed en skiferie de har sammen.

Ski uden mor og far

Alle teens fra 11-17 år er velkomne. Vi forventer, at vores teens kan køre ubesværet på blå pister. Teens der er helt nybegyndere er naturligvis også velkomne til alle de sociale aktiviteter, men vi anbefaler skiundervisning for at komme godt igang på ski. Vi gør opmærksom på, at TeenCamp ikke er skiskole. Så hvis dine teenagere skal blive bedre skiløbere, så skal de stadig i skiskole. 

Danski giver god mulighed for at fastholde familieskiferien lidt længere med de unge, der ikke er gamle nok til at tage af sted helt alene, men heller ikke synes at mor og far er så sjove at stå på ski med hele ugen.

Bliv nomineret til årets forældre

Vi er sikre på, at en skiferie til Alpe d'Huez og TeenCamp indstiller dig som nomineret til årets mor eller far. Så hvad venter du på? Ring til os på 86 800 600 eller send os en mail til mail@danski.dk og hør nærmere om SkiTeenCamp 2017/18. Vi ses i Alpe d'Huez!