Solrige og snesikre La Rosiere

Sådan er en skiferie til La Rosiere i Frankrig:

  • Afslappende, rolig og med fedt skiløb
  • God til prisen - især på Chalethotel Oliver
  • Også skiløb i Italien! Dit liftkort gælder nemlig i to lande
  • Et af de områder, hvor du kan prøve heliski
  • Rigtig god til par og grupper
  • Hyggelig og romantisk
  • Meget mere end skiløb - du finder en skøjtebane, biograf med mere

Solskin og charmerende fransk elegance

Tag på skiferie til den solrige destination La Rosière i Frankrig. Smukke La Rosiere ligger på en sydvendt skråning, hvor der (næsten) er solgaranti. Det er faktisk ét af de skisportssteder med flest soldage i Frankrig. De lokale kalder byen for Tarentaisedalens terrasse på grund af de mange solrige timer.

Læs mere om La Rosiere her

Fakta om La Rosiere

Blå pister

54 km

Røde pister

75 km

Sorte pister

23 km

Samlet pister

152 km

La Rosiere

Højeste skiløb

2.800 m

Længste nedfart

11 km

Fun-park

Ja

Off-piste

Ja

Antal lifte

37

Liftkapacitet

46.000 per/t

Skiløb

Børn

Begyndere

Øvede

Eksperter

Byen

Charme

After-ski

Shopping

Spisesteder

Et liftkort - to lande På ski i La Rosiere

Med franske La Rosiere i 1.850 meters højde og italienske La Thuile i 1.441 meters højde er snesikkerheden meget stor på en skiferie hertil.

Når du tager på skiferie til La Rosiere, har du mulighed for at prøve kræfter med skiløb i både Frankrig og Italien. Skiområdet strækker sig nemlig over San Bernardo-passet, der deler området i en fransk og en italiensk side. Et godt råd herfra er at spise frokost på den italienske side - priserne er helt anderledes end på den franske.

La Rosiere udvidede i 2019 til det nye område Mont Valaisan. Det nye område består af fem røde pister på det nu højeste punkt i La Rosiere i 2800 højdemeter.

Snesikkert skiløb i høj standard

Pisterne er af høj standard med udfordringer for både børn og voksne. De 152 pistekilometer er velpræparerede, og de byder på alt fra blå til sort. Er du til udfordringer, tilbyder skiområdet heliski på den italienske side. Her kan du, til en overkommelig pris, nå et par løft på en dag.

La Rosiere pistekort

Så snart du bevæger dig ud på de 152 pistekilometer Espace San Bernado, vil du opdage fordelene ved områdets geografiske placering.

På bjergpassets solrige sydside ligger den skønne franske alpeby La Rosiere i 1.850 meters højde og bager i solen. Bevæger du dig derimod om på bjergpassets nordside finder du den hyggelige italienske alpeby La Thuile.

La Rosiere vejr er lig med godt skivejr

Den franske og italienske del hænger som sagt godt sammen, begge sider tilbyder et bredt udvalg af gastronomiske specialiteter fra både de franske og italienske køkkener. En anden fordel ved områdets geografiske placering er, at der næsten altid er mulighed for at stå på ski i godt vejr. Skulle vejret være dårligt på den ene af siderne er det ofte godt på den anden og omvendt.

Off-piste, hors piste eller freeride

La Rosiere byder på fantastiske muligheder for off-piste, eller hors piste, som det hedder på fransk. Både i starten og slutningen af sæsonen er der god plads på selve pisterne, hvilket betyder at store dele af den vidunderlige off-piste forbliver urørt.

Så, selvom du er en mere erfaren skiløber, er her rige muligheder for at du kan blive udfordret og begive dig ud på mere krævende ture i den uberørte sne.

Læs mere om byen La Rosiere her

Populære ophold i La Rosiere

Danskis alpeperle Om byen La Rosiere

La Rosière er en fantastisk lille perle i de franske Alper. Det er en destination, som ikke er voldsomt turistet, og faktisk et sted franskmændene holder meget af at besøge i enten vinterferien eller weekenden.

Franskmændene er i overtal her i denne unikke by, og de er meget gæstfrie. De værner om dig, der vælger at tage på skiferie her i La Rosiere, så du måske får lyst til at vende tilbage en dag. Men når du først har været her, er vi ret sikre på, at du har lyst til at vende tilbage.

Gastronomiske oplevelser

La Rosière er en lille hyggelig by med gode franske restauranter, hvor du kan prøve nogle af de franske klassikere som ostefondue, raclette og tartiflette. Er du mere til det internationale køkken, så klarer de også det. Det er ikke en stor by, så hvis I er flere, der skal ud og spise, er det en god idé at bestille bord.

Afterski i La Rosiere

Lad os være ærlige: Afterski i La Rosiere er ikke som i Østrig eller andre steder i Frankrig. Afterskien her er hyggelig, afslappende - men hvis I er mange der rejser sammen, kan I sagtens starte jeres egen fest, for mulighederne er der. Der ligger nemlig nogle hyggelige barer i rundt om i byen og på pisten.

Meget for pengene i La Rosiere

I La Rosière får du meget for pengene. Her er bygget mange flotte chaletlejligheder de seneste år, og i La Rosiere er der virkelig mulighed for at få en kvalitetsrejse til en overkommelig pris.

Næsten alle lejligheder og hoteller i La Rosiere har en fantastisk udsigt over dalen, og ingen steder i byen ses satellit-bygninger, der ville skæmme byens hyggelige arkitektur i sten og træ. 

Danski anbefaler, at du bor på Chalethotel Oliver. Her er virkelig hyggeligt, det ligger godt, du er aldrig langt fra noget - og så er det godt til prisen. Vi driver selv hotellet med skandinavisk personale, halvpension og den hyggelige stemning, som du måske kender fra vores Danski Klubhoteller.

Læs mere om aktiviteter i La Rosiere her

Vores lejligheder og hoteller i La Rosiere

AccommodationTypes

Mere end skiløb Aktiviteter i La Rosiere

I La Rosiere er der masser af andet at lave end kun fedt skiløb! Herunder kan du se nogle af alle mulighederne.

Bowling i La Rosiere

Har du lyst til at vælte kegler? I Les Eucherts kan du bowle. De tilbyder blandt andet et ’Crepe – bowling’ tilbud - og hvem kan ikke godt lide et godt tilbud?

Bliv skøjteprinsesse på isen

I Les Eucherts kan du udfordre dig selv med skøjteløb. Her er der mulighed for at udfolde dig både som begynder og erfaren. Der er også mulighed for skøjtelektioner. Hver onsdag er der ishokey kamp på banen, som også klart er et besøg værd.

Snesko i den smukke natur

Med ESF, skiskolen i La Rosiere, kan du bestille forskellige ture, hvor du med snesko kan gå rundt i La Rosiere området. Du kan både få en 2-timers begyndertur eller en halvdagstur, hvor du kan se nogle af de skjulte perler i La Rosiere. Er du erfaren? Så prøv en heldagstur, hvor du i den grad får fejet benene væk under dig af en enestående udsigt.

Gør som tarzan - prøv klatrevæggen

Vil du prøve kræfter af med at klatre, kan du i Maison du Ski komme på en klatrevæg. Hvis I er mere end tre, kan I få en god gruppe-rabat.

Langrend i La Rosiere

I La Rosière er der 6 kilometer markeret og præpareret langrendsspor, som er gratis at løbe på. Der er et 0,5 kilometer grønt spor, et 1,5 kilometer blåt spor og et 4 kilometer sort spor, som dog ikke er markeret.

Hundeslæde

Nyd den smukke natur på en kælk med hunde. Det er helt fantastisk og kan kun anbefales!

Fakeltog i La Rosiere

En gang i ugen er der fakkeltog med ESF instruktørerne ned af pisten i La Rosiere, som starter ved solnedgang. Har du lyst til at deltage, kan du også det, og ellers kan du se på helt gratis i bunden af pisten. 

Gå all in - prøv heliski

Har du lyst til en større udfordring, kan du prøve heliskiing. Her bliver du fløjet op på en gletcher med helikopter, og så kører du off-piste ned. Du skal have være lidt erfaren, før du prøver heliski, men har du lyst, kan du bestille en off-piste lektion med ESF. Heliski foregår på Italien-siden, hvor du bliver hentet og sat af igen med helikopteren.

Paragliding

Vil du prøve at svæve oppe i luften - både med eller uden ski, kan du prøve paragliding. Denne aktivitet er vejrbaseret og kan bliver udskudt eller aflyst grundet dårligt vejr. Dog kan det være en unik ting at prøve, hvis vejret er godt.

Tag i biografen

Har du lyst til at se en film i biografen, er der hver onsdag en film på engelsk. Filmen skifter fra uge til uge, så du skal huske at holde sig opdateret på byens ugeprogram. Ellers kører der ofte film på fransk, hvis du er frisk på det.

VIP SKI

Forestil dig en helt nypræpareret piste, hvor ingen har kørt endnu. Med First Tracks VIP kan du være den første på pisten! Du skal huske at bestille i god tid, da denne aktivitet er meget populær.

Arrangementer med guiderne

Foruden alt det, du kan opleve på egen hånd i La Rosiere, så har vores guider også hver sæson en masse spændende arrangementer på ugeprogrammet. Det varierer lidt fra sæson til sæson og nogle er mod ekstra betaling. Herunder er et udkast til, hvad der kunne være på et ugeprogram med guiderne.

  • Picnic i sneen
  • Pistevisning i Italien
  • Skibriefing
  • Kælk
  • Lokal ølsmagning

I Frankrig må vi desværre ikke køre pistevisning grundet fransk lovgivning. I stedet for kører vi i starten af din skiferie en skibriefing, hvor vi fortæller om de bedste nedfarter og lifte i området, generel information og hvad der er godt at vide.

Få et tilbud på skiferien til La Rosiere

Lad os hjælpe med at finde en skiferie til La Rosiere. Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Vild med La Rosiere? Så kan du også lide ..