I La Rosiere er der masser af andet at lave end kun fedt skiløb! Herunder kan du se nogle af alle mulighederne.
Bowling i La Rosiere
Har du lyst til at vælte kegler? I Les Eucherts kan du bowle. De tilbyder blandt andet et ’Crepe – bowling’ tilbud - og hvem kan ikke godt lide et godt tilbud?
Bliv skøjteprinsesse på isen
I Les Eucherts kan du udfordre dig selv med skøjteløb. Her er der mulighed for at udfolde dig både som begynder og erfaren. Der er også mulighed for skøjtelektioner. Hver onsdag er der ishokey kamp på banen, som også klart er et besøg værd.
Snesko i den smukke natur
Med ESF, skiskolen i La Rosiere, kan du bestille forskellige ture, hvor du med snesko kan gå rundt i La Rosiere området. Du kan både få en 2-timers begyndertur eller en halvdagstur, hvor du kan se nogle af de skjulte perler i La Rosiere. Er du erfaren? Så prøv en heldagstur, hvor du i den grad får fejet benene væk under dig af en enestående udsigt.
Gør som tarzan - prøv klatrevæggen
Vil du prøve kræfter af med at klatre, kan du i Maison du Ski komme på en klatrevæg. Hvis I er mere end tre, kan I få en god gruppe-rabat.
Langrend i La Rosiere
I La Rosière er der 6 kilometer markeret og præpareret langrendsspor, som er gratis at løbe på. Der er et 0,5 kilometer grønt spor, et 1,5 kilometer blåt spor og et 4 kilometer sort spor, som dog ikke er markeret.
Hundeslæde
Nyd den smukke natur på en kælk med hunde. Det er helt fantastisk og kan kun anbefales!
Fakeltog i La Rosiere
En gang i ugen er der fakkeltog med ESF instruktørerne ned af pisten i La Rosiere, som starter ved solnedgang. Har du lyst til at deltage, kan du også det, og ellers kan du se på helt gratis i bunden af pisten.
Gå all in - prøv heliski
Har du lyst til en større udfordring, kan du prøve heliskiing. Her bliver du fløjet op på en gletcher med helikopter, og så kører du off-piste ned. Du skal have være lidt erfaren, før du prøver heliski, men har du lyst, kan du bestille en off-piste lektion med ESF. Heliski foregår på Italien-siden, hvor du bliver hentet og sat af igen med helikopteren.
Paragliding
Vil du prøve at svæve oppe i luften - både med eller uden ski, kan du prøve paragliding. Denne aktivitet er vejrbaseret og kan bliver udskudt eller aflyst grundet dårligt vejr. Dog kan det være en unik ting at prøve, hvis vejret er godt.
Tag i biografen
Har du lyst til at se en film i biografen, er der hver onsdag en film på engelsk. Filmen skifter fra uge til uge, så du skal huske at holde sig opdateret på byens ugeprogram. Ellers kører der ofte film på fransk, hvis du er frisk på det.
VIP SKI
Forestil dig en helt nypræpareret piste, hvor ingen har kørt endnu. Med First Tracks VIP kan du være den første på pisten! Du skal huske at bestille i god tid, da denne aktivitet er meget populær.
Arrangementer med guiderne
Foruden alt det, du kan opleve på egen hånd i La Rosiere, så har vores guider også hver sæson en masse spændende arrangementer på ugeprogrammet. Det varierer lidt fra sæson til sæson og nogle er mod ekstra betaling. Herunder er et udkast til, hvad der kunne være på et ugeprogram med guiderne.
- Picnic i sneen
- Pistevisning i Italien
- Skibriefing
- Kælk
- Lokal ølsmagning
I Frankrig må vi desværre ikke køre pistevisning grundet fransk lovgivning. I stedet for kører vi i starten af din skiferie en skibriefing, hvor vi fortæller om de bedste nedfarter og lifte i området, generel information og hvad der er godt at vide.