Les Deux Alpes Snesikkert skiløb for familier og eksperter

Derfor skal du tage på skiferie i Les 2 Alpes i Frankrig:

  • Snesikkert og super godt skiløb!
  • Et paradis for off-piste skiløberen.
  • Der er 18 freeride/off-piste ruter, masser af højdemeter og powder.
  • Skiløb fra gletcheren i 3.600 højdemeter til 1350.
  • God til vennerne, kæresterne og familien med børn.
  • Højtliggende - så du er sikker på god sne hele skiferien.
  • Hyggelig by, hvor næsten alt er ski-in/ski-out.

Sne- og solsikkert skiområde!

Besøg et af de ældste skiområder i Frankrig, hvor sneen og skiløbet er helt fantastisk. Gletcheren i Les Deux Alpes er en af verdens største, og her kan du stå på ski fra 3.600 på 225 km pister ned til 1350 meter. Du kan forvente god sne og masser af sol, da Les 2 Alpes ligger sydligt. Skiområdet er perfekt til både eksperter og børnefamilier.

Læs mere om Les 2 Alpes

Mini-skiferie til Frankrig

Få hele skiferien på den halve tid og rejs på en mini skiferie til Les Deux Alpes. Vi tilbyder mini skiferier til Les Deux Alpes med fly og transfer fra Kastrup samt egen transport.

Se vores mini-skiferie til Les Deux Alpes

ExploreFrance

Fakta om Les 2 Alpes

Blå pister

130 km

Røde pister

58 km

Sorte pister

34 km

Samlet pister

222 km

Les Deux Alpes

Højeste skiløb

3.600 m

Længste nedfart

16 km

Fun-park

Ja

Off-piste

Ja

Antal lifte

58

Liftkapacitet

60.000 per/t

Skiløb

Børn

Begyndere

Øvede

Eksperter

Byen

Charme

After-ski

Shopping

Spisesteder

Snesikkert skisportsparadis På ski i Les 2 Alpes

Les 2 Alpes er et godt skisportsområde hvis du er skisport entusiast! Der er snesikkert, og du finder den største gletscher i Frankrig, der giver dig skiløb op til 3.600 meter. Højden og gletcheren garanterer dig godt skiløb på god sne året rundt. Da Les 2 Alpes ligger sydligt er der også rigtig mange soldage - win, win.

Med 2.300 højdemeter er der masser af varieret skiløb for både de øvede, de virkelig gode og begyndere på ski i Les Deux Alpes. Har du rigtig gode ski-ben, kan du køre på ski fra toppen af gletcheren i 3600 meter ned til landsbyen, Mont de Lanssom ligger i 1.300 meter, helt uden at tage én eneste lift. 

Ski-in/ski-out overalt i byen

Les 2 Alpes er en hyggelig by, der med sin aflange form, har ski-in/ski-out fra næsten alle hoteller. Byen byder også  gode, franske restauranter, hyggelige træhytter, butikker, barer og afterski 

Skiområdet i Les 2 Alpes

Skiområdet er cirka 225 kilometer stort fordelt på 14 sorte, 18 røde, 45 blå og 27 grønne pister. Endnu bedre er, at der også er 18 freeride ruter. Langs bjergsiden, mod det store bjergområde, er der en masse små lifter og pister som er grønne, blå eller røde. Grønne pister er ikke noget man ofte ser i Frankrig, men det giver, specielt for begyndere, et stort område at lege på - især fordi fem af lifterne ikke kræver liftkort, men kan benyttes helt gratis. 

Pisterne og området er omgivet af Alpetoppe, så der er en smuk og betagende udsigt, hvor end du er 

Området ligger i Isère, i hjertet af Ecrins-massivet, i Oisans-regionen. Byen ligger i 1650 meter og er sammen med Chamonix et af de ældste skisportsområder i Frankrig.

Godt skiløb for begyndere og eksperter

Begyndere og familier med mindre børn kan nemt tage på skiferie i Les 2 Alpes og have en god skiferie. Der er nemlig ofte god sne på grund højden, som gør det let at få en succesoplevelse med skiløbet. Med de mange grønne og blå pister er der masser af godt, lettere skiløb, og vil du udforske skiområdet på en behagelig måde, kan vi anbefale Jandri; en blå piste, der starter ved 3.200 meter og går hele vejen ned til byen.

Læs mere om området og pisterne i Les Deux Alpes

Til konkurrence menneskerne: Slalom, tidstagning og funpark

I skiområdet kan du også teste dine evner af i slalom-portene eller hvis du hellere bare vil køre stærkt ligeud, så kan du finde ud af hvor hurtigt du og din familie kører i tidstagnings-banen. Der er en stor snowpark med diverse rails, hop i alle størrelser, en halfpibe og en bordercrossbane - og har du mindre børn eller begyndere med, er der en mindre begyndervenlig snowpark, lige ved siden af den store.

Freeride og enestående off-piste

Har du kørt meget på ski, og er du til freeride og god sne med masser af hældning, så er du kommet til det rette sted. Det et af de største og bedste off-piste- og freeride områder. Vil du prøve kræfter med rigtig god off-piste, kan du prøve kræfter med et de bedste off-piste områder i Frankrig - nemlig La Grave. Her skal der naturligvis bookes en off-piste guide der kører med.

Kan du godt lide de sorte pister, så anbefaler vi at prøve: La Valentin, Bellecombe, La Fée og Le Super Diable. De har rigtig fin hældning (læs: de er stejle) og har masser af udfordring. Her kan du også løbe ind i masser af pukler - og hvis du er lidt heldig, er der nysne på dem.

Helikopter til Alpe d'Huez

Les 2 Alpes ligger sydligt, ikke langt fra Alpe d’Huez. Der har i rigtig mange år været snak om en forbindelse med en stor kabine, der skal forbinde områderne. Den venter vi stadig i spædning på! Indtil da kan du dog tage en helikopter tur/retur for 85€ - en virkelig fed oplevelse, og til den pris er det svært at lade være, ikke? 

Store investeringer i Les Deux Alpes

I perioden 2021 – 2024 foretager Les Deux Alpes store forbedringer og investeringer af skiområdet for intet mindre end 101 millioner euro.

Den første store investering er allerede i brug, nemlig Super Venosc gondolliften, som har gjort det lettere for gæster i det område at komme på ski.

I vinteren 2022-2023 åbner et nyt område til begyndere med blandt andet to nye grønne pister på Vallée Blanche. Derudover er der et transportbånd og en træklift for begyndere i bunden, så hvis du er helt ny på ski, kan du starte godt ud der.  Derudover vil Diable og Vallée Blanche stoleliften blive erstattet af en ny telemix lift, som betyder at det er en blanding af stole og gondoler.

Slutteligt vil der i 2024 stå en ny lift klar i stedet for Jandri Express. Den nye mere komfortable gondol vil være mere pålidelig under varierende vejrforhold, transportere tre gange så mange mennesker med et stop på  2.600 meter og derefter endnu en lift fra 2.600 meter til 3.200 meter.

Læs mere om de aktuelle vejrforhold i Les Deux Alpes

Læs mere om byen Les Deux Alpes

Populære ophold i Les Deux Alpes

Hyggelig sne- og solsikker by Om byen i Les Deux Alpes

Charmerende by med mange navne! Gratis fif herfra. Det udtales: “Le døs Alp”.

Selv byen Les 2 Alpes er faktisk en rigtig hyggelig by, med en imponerende udsigt næsten alle steder fra. Byen er lidt en blandet landhandel af hyggelige franske træhytter og hoteller, drysset med hoteller, hvor fokus er mere funktion end hygge.

Afterski i Les Deux Alpes

Den cirka to kilometer aflange by fungerer godt som ski by, da der aldrig er langt fra piste eller til en lift – uanset hvor du er eller bor. Udenfor pisterne vil du opleve en god atmosfære med et stort udvalg af caféer, barer, pubber, sportsbarer og de mere traditionelle afterski-steder. 

En sted vi kan anbefale er Pano bar - en favorit hos hele team Danski! Se video fra Pano bar her.

Her kan du lade din elbil

Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af Posthuset og ved turist kontoret. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

 

Restauranter og creperier

Der er et stort udvalg af restauranter og creperier med mad lige fra det traditionelle franske køkken til det veganske - og naturligvis alle klassikerne med gode pizzaer, burgere og gode, franske salater. Meget af dette kan nu også hentes som take-away

Vi anbefaler altid at prøve det traditionelle Savoyard-køkken. Du har ikke været på skiferie i Frankrig uden at prøve RacletteTartiflette eller Fondue. Er du mere til salater, skal du naturligvis prøve en Salade de Chevre (med gedeost) eller den klassiske Salade Nicoise.

I byen ligger der også forskellige butikker og naturligvis en masse ski-butikker, hvis du mangler hjelme, handsker eller en skistav 

Danski anbefaling

Vi anbefaler at bo på Hotel La Brunerie, som ligger perfekt placeret midt i Les Deux Alpes. Her er pool, solterrasse og en hyggelig restaurant.

Læs mere om aktiviteter i Les Deux Alpes her

Vores hoteller og lejligheder i Les Deux Alpes

AccommodationTypes

Mere end skiløb Aktiviteter i Les Deux Alpes

Ud over fantastisk skiløb og hyggelig charme, byder Les Deux Alpes på hygge og andre sjove aktiviteter.

I Les Deux Alpes finder du en bowlinghal, en lasergame bane, spillerum og sågar en biograf. Så hvis det er overskyet en dag eller du har trætte ben, så er der rigeligt at give dig til her i byen. 

Wellness og fitness

To ting der ikke nødvendigvis behøver at hænge sammen. Hvis du har mere overskud efter en dag på ski, kan er der mulighed for at deltage i yoga og andre aktiviteter i Les Deux Alpes. 

Hvis du derimod er træt og har brug for lidt lækker wellness, er der også rig mulighed for det her i byen. 

Arrangementer med guiderne

Foruden alt det, du kan opleve på egen hånd i Les 2 Alpes, så har vores guider også hver sæson en masse spændende arrangementer på ugeprogrammet. Det varierer lidt fra sæson til sæson og nogle er mod ekstra betaling. Herunder er et udkast til, hvad der kunne være på et ugeprogram med guiderne.

  • Picnic i sneen
  • Skibriefing

I Frankrig må vi desværre ikke køre pistevisning grundet fransk lovgivning. I stedet for kører vi i starten af din skiferie en skibriefing, hvor vi fortæller om de bedste nedfarter og lifte i området, generel information og hvad der er godt at vide.

Afterski i Les Deux Alpes 

Er du på skiferie i Les 2 Alpes, skal du ikke være bange for at kede dig, efter pisterne lukker! Byen summer af liv, og her har vi samlet vores top 3 afterskisteder i Les Deux alpes. 

  1. Pano bar - Baren på bjerget er stedet, du skal tage hen for at få en fest på bjerget. I bedste Folie Douce stil spiller DJ's hver dag, dansere giver den gas på den store solterrasse og champagnen sprøjter ud over alle de festglade skiturister. Et perfekt sted at starte afterskituren på din skiferie. 
  2. Bar Umbrella - Her fortsætter festen, efter pisterne og Pano bar lukker. Baren ligger for foden af pisterne, så du kan stå på ski lige til dørtrinnet. Fest løs under åben himmel, hvor den helt gode afterski-stemning er sikret! 
  3. Smithy's Tavern - Smithy's er en vaskeægte institution i Les 2 Alpes, og du finder næppe et bedre sted at tilbringe din aften. De serverer lækre drinks og kolde øl, spiller live musik og kokkererer desuden en rigtig god burger! 

Få et tilbud på skiferien til Les Deux Alpes

Lad os hjælpe med at finde en skiferie til Les Deux Alpes. Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

RISIKOFRI AFBESTILLING INDTIL 1. SEP. 2024

Danski har risikofri afbestilling på skisæsonen 24/25 indtil d. 1/9 2024 på alle skirejser. Ombestemmer du dig, får du dine penge tilbage – uden problemer.

Skileje i Les Deux Alpes

Herunder kan du få et overblik over mulighederne og priser for skileje i Les Deux Alpes. Alle priser er i DKK.

Antal dage 3 3 4 4 5 5 6 6 7 7 8 8
L2A Ski Complete Bronze (Decouverte) 599 649 699 749 849 899 999 1049 999 1049 1049 1099
L2A Ski Only Bronze (Decouverte) 449 449 499 549 599 649 749 799 749 799 749 799
L2A Ski Only Silver (Sensation) 499 549 649 699 749 799 849 899 899 949 899 949
L2A Ski Complete Silver (Sensation) 699 699 849 899 949 999 1099 1149 1149 1249 1199 1249
L2A Snowboard Only Bronze (Evolution) 449 449 499 549 599 649 749 799 749 799 749 799
L2A Snowboard Complete Bronze (Evolution) 599 649 699 749 849 899 999 1049 999 1049 1049 1099
L2A Ski Only Gold (Excellence) 649 649 699 749 849 849 949 999 999 1049 1099 1199
L2A Ski Complete Gold (Excellence) 799 849 899 949 1049 1099 1199 1249 1249 1349 1449 1499
L2A Snowboard Only Silver (Sensation) 499 549 649 699 749 799 849 899 899 949 899 949
L2A Snowboard Complete Silver (Sensation) 699 699 849 899 949 999 1099 1149 1149 1249 1199 1249
L2A Hjelm u. 13 69 79 89 89 99 109 119 129 139 149 149 159
L2A Hjelm 69 89 99 109 119 129 139 149 169 179 189 199
Ski og støvler u. 14 øvet u. 13 349 369 389 419 469 499 539 579 569 609 609 639
Ski u. 14 år øvet u. 13 269 289 299 319 369 389 419 449 429 459 459 489
Ski u. 12 år begynder u. 11 209 219 229 249 279 289 309 329 339 359 359 379
Ski og støvler u. 12 år begynder u. 11 289 299 329 349 379 409 429 449 479 509 509 539
Ski u. 6 år u. 5 109 109 129 139 169 179 189 209 209 219 239 249
Ski og støvler u. 6 år u. 5 169 179 209 219 259 269 289 309 329 349 369 389
Snowboard u. 14 år u. 13 269 289 299 319 369 389 419 449 429 459 459 489
Snowboard og støvler u. 14 år u. 13 349 369 389 419 469 499 539 579 569 609 609 639

I Les Deux Alpes samarbejder vi med Skiset.

BRONZE: Til nybegynderen eller den mindre øvede skiløber med 0-4 års ski-erfaring.
SØLV: Til den erfarne skiløber med 4-6 års erfaring.
GULD: Til den øvede skiløber med +6 års erfaring. 
PLATIN: Til den meget øvede skiløber der også vil i off-pisten.

Book skilejen online på Mit Danski eller ring til os på 86 800 600, hvis du har spørgsmål. 

Book skileje her

Vild med Les Deux Alpes? Så kan du også lide ..