Østrig, Wagrain

Hotel

Danski Klubhotel Widmoos

Inkl. 6 dages liftkort

Inkl. halvpension

Rejsende 2 voksne
Transport Egen transport
Ankomstdato 21.12.2019
Hjemrejsedato 28.12.2019

Vælg værelser

21 dec
11 jan
1 feb
8 feb
15 feb

Alternativ 1

1 x Dobbeltværelse KAT-B (2 personer)

Se værelsesbeskrivelse

  • Babyseng
  • WiFi i værelse
  • Bruser
  • Toilet
21 dec
11 jan
1 feb
8 feb
15 feb

Alternativ 2

1 x Dobbeltværelse Budget - 2 personer - 1 ekstra seng (2 personer)

Se værelsesbeskrivelse

  • Babyseng
  • WiFi i værelse
  • Bruser
  • Toilet
21 dec
11 jan
1 feb
8 feb
15 feb

Alternativ 3

1 x Dobbeltværelse - Balkon - 1 ekstra seng (2 personer)

Værelse til fire personer med to enkeltsenge og en køjeseng. Der er mulighed for at lave én ekstra opredning i værelset, så der kan sove fem personer. Vær opmærksom på, at køjesengen ikke er fuld længde og bedst til børn - ligesom den ekstra opredning er i en 'skuffe' under dobbeltsengen, så den er også bedst til de små skiløbere. Værelset har desuden et badeværelse med brusebad og toilet samt en balkon.

  • Babyseng
  • WiFi i værelse
  • Bruser
  • Toilet
21 dec
11 jan
1 feb
8 feb
15 feb
Udsolgt
Udsolgt
Udsolgt

Fakta

Om Danski Klubhotel Widmoos

Danskis Klubhotel Widmoos byder familier, venner og par velkommen til fantastiske og snesikre Wagrain.

De lokale siger, at Danskis eget Hotel Widmoos ligger i himlen over Wagrain. Det er måske lidt overdrevet, men hotellet med dets 68 senge ligger lige ud til pisten, med ski-in/ski-out og lidt hævet over Wagrain.

Om morgenen efter morgenmaden er det således bare på med skiene lige uden for hoveddøren, og så er det ellers bare af sted. Til nybegynderne ligger der en øve-lift lige i baghaven.

Når du kommer hjem efter en dag på ski, kan du slappe af med en kold øl på hotellets store solterrasse med udsigt over dalen i Wagrain.

Wagrains fantastiske skiløb

På Danskis Klubhotel Widmoos mødes I om det fantastiske skiløb, og lader jer opvarte af Danskis eget personale. De danske guider sørger for, at din skiferie bliver den bedste tid – nem, bekvem og helt uden besvær.

Vores hotel er ikke et luksushotel, men hvad hotellet måtte mangle i komfort opvejes af den hyggelige stemning, den korte afstand til skiliften, pisten og den gode mad.

Tæt på pisten og liften

Skiløbet starter lige uden for døren, med en let blå pist der fører til liften Flying Mozart, hvor du kan komme til det børnevenlige Grafenberg via G-Link eller direkte op til Flachau-området.

Det er muligt at køre på ski direkte til Hotel Widmoos, men det kræver, at du kan køre på en rød pist.

Skal dit barn på skiskole, tilbyder vi gratis transport med vores bus. En Danski-guide følger med om morgenen og fragter jer fra hotellet til Grafenberg-liften, hvorfra turen på egen hånd går til toppen og skiskolen.

Velholdt hotel

Danski Klubhotel Widmoos er pænt og velholdt, og husk at kigge op – loftet er meget smukt dekoreret.

I den ældre del af hotellet ligger restaurant, bar, reception og de ældre, men pænt indrettede værelser. Den nye del af hotellet består af fine værelser, en lille sauna og et hyggeligt legerum til de mindste.

Der er flere forskellige typer værelser på hotellet. Udvalget spænder fra dobbeltværelser til to personer til værelser med mulighed for en familie på fem personer. Ens for alle værelserne er, at de er rummelige. 

Der er ligeledes en stor otte-personers lejlighed med tre soveværelser, opholdsrum og køkken. Endvidere er der balkon/terrasse på alle værelser, hvor du kan slappe af efter dagens skiløb.

Skiferie med halvpension

Hver dag serveres der en morgenmadsbuffet, og vores egne kokke kreerer om aftenen en velsmagende tre-retters menu. Vi har også tænkt på de mindste i familien, og der er derfor en særlig børnemenu, som ikke består af pomfritter hele ugen. Efter middagen kan I fortsætte hyggen i hotellets egen bar, der tilbyder god kaffe, lækre drinks, lokale vine, øl og vand.

For at imødekomme ønsker om vegetarisk kost eller tilpasse menuen af hensyn til allergi, skal dette informeres når du booker rejsen. Vær opmærksom på, at hvis en vegetarisk eller speciel diæt ønskes, vil dette ønske være gældende hver aften, alle middage under hele din skiferie.

Ankomst og afrejse

På ankomstdagen vil der i tidsrummet 18.00-20.00 blive budt på en aftenbuffet bestående af en varm ret, salat, pålæg, ost og brød samt lidt sødt til at slutte af på. 
Til gæster, der ankommer senere på dagen, byder vi på suppe og brød i tidsrummet 21.30-22.30.

Hvis du ankommer tidligt om morgenen, er det muligt at tilkøbe en delikat morgenbuffet. Prisen er 17€ for voksne og 9€ for børn til og med 12 år. Det er muligt at nyde morgenbuffeten fra klokken 07.30 - 09.30.

På afrejsedagen vil sidste måltid på hotellet være morgenbuffeten. Der vil dog være mulighed for at købe en sandwich, man kan få med til rejsen hjem. 

Skiudlejning

Vi kan med sindsro sige, at vi har udvalgt byens bedste skiudlejning. Her er servicen i top og de ved i den grad, hvad det handler om.

Afstanden dertil er 1.900 meter, så fremgangsmåden er, at I tager egen bil, eller skibussen derned, når I ankommer. (Bussen går fra Flying Mozart beliggende ca. 550 m fra hotellet) I skiudlejningen får I de ski og støvler, der passer bedst til jer. 

Der hvor tricket bliver smart, er når ugen er ovre, for I skal bare lade skiudstyret stå på hotellet. Så sørger vi for, at det hele bliver leveret tilbage til skiudlejningen efter, at I er smuttet hjem. Det er ikke helt tosset, vel?

Godt at vide

Der er gratis først-til-mølle-parkering foran hotellet. Som regel er der pladser nok, men i perioder med spidsbelastning, kan det hænde at pladsen er fyldt op. Der er dog i så fald mulighed for at parkere nede ved Flying Mozart.

Generelt for Danskis egne Klubhoteller gælder det, at de drives med dansk personale, entusiastiske kokke og naturligvis søde og kompetente danske guider, der sørger for at jeres skiferie bliver den bedste tid.
Du skal ikke tænke på andet end dit skiløb og selv huske solcremen.

Børnevenlig skiferie

På Hotel Widmoos har vi også vores fantastiske børnekoncept SnowyClub, hvor vi sørger for børneglade guider, ugeprogram for de mindste – og så kommer børnemaskotten Snowy forbi. Ring på 86 800 600 og hør mere.

Sidst men ikke mindst, så får du adgang til byens vandland Wasserwelt, når du bor på hotel Widmoos. Dette gælder dog ikke saunaen – men børnene kan plaske løs i poolen, hvis der er mere energi tilbage.

Den bedste tid 

På Danski Klubhotel Widmoos kan du altså kun få en god skiferie! Vi glæder os meget til at se jer på hotellet, og vi er sikre på, at I får den bedste tid i Wagrain her.

Afstande

Afstand til piste 20 m

Afstand til lift 25 m

Afstand til centrum 1000 m

Afstand til shopping 800 m

Afstand til skibus 550 m

Afstand til skileje 1900 m

Værelset

TV Nej

Føntørrer Nej

Mad og drikke

Bar Ja

Restaurant Ja

Minimarked Nej

Faciliteter

Babyseng Ja

Bruser Ja

Glutenfri mad Ja

Halvpension Ja

Hotel Ja

Legerum Ja

Vis mere

Sauna: Ja

Skirum med støvletørrer: Ja

Solterrasse: Ja

Toilet: Ja

WiFi: Ja

WiFi i værelse: Ja

Dobbeltværelse med balkon

Dobbeltværelse til to personer med en to enkeltsenge samt en balkon.

Balkon eller terrasse – Sengelinned – Bad og toilet – Håndklæder – Wi-Fi (gratis)

Dobbeltværelse med balkon og mulighed for én ekstra opredning

Dobbeltværelse til to personer med to enkeltsenge samt en balkon. Værelset har desuden et badeværelse med brusebad og toilet. I værelset er der mulighed for at lave én ekstra opredning, så der kan sove tre personer i værelset.
Balkon eller terrasse – Sengelinned – Bad og toilet – Håndklæder – Wi-Fi (gratis)

Dobbeltværelse, BUDGET

Dobbeltværelse til to personer med en dobbeltseng. Værelset er beliggende på 4. eller 5. sal med ældre interiør og badeværelser. Nogle af værelserne vil have skrå vægge.
Sengelinned – Bad og toilet – Håndklæder – Wi-Fi (gratis) 

Dobbeltværelse med balkon og mulighed for én ekstra opredning, BUDGET

Dobbeltværelse til to personer med en dobbeltseng og en balkon. Der er mulighed for at lave én ekstra opredning i værelset, så der kan sove tre personer. Værelset har desuden et badeværelse med brusebad og toilet samt en balkon. Værelset er beliggende på 4. eller 5. sal med ældre interiør og badeværelser. Nogle af værelserne vil have skrå vægge.
 
Balkon – Sengelinned – Bad og toilet – Håndklæder – Wi-Fi (gratis) 
 

3-sengsværelse med balkon og mulighed for én ekstra opredning, BUDGET

Værelse til tre personer med tre enkeltsenge og en balkon. Værelset har også et badeværelse med brusebad og toilet. Der er mulighed for at lave én ekstra opredning i værelset, så der kan sove fire personer i værelset. Værelset er beliggende på 4. eller 5. sal med ældre interiør og badeværelser. Nogle af værelserne vil have skrå vægge. 
Balkon – Sengelinned – Bad og toilet – Håndklæder – Wi-Fi (gratis) 

4-sengsværelse med balkon, to enkeltsenge og en køjeseng

Værelse til fire personer bestående af to enkeltsenge og en køjeseng samt en balkon. Vær opmærksom på, at køjesengen ikke er fuld længde og bedst til børn. Værelset har desuden et badeværelse med brusebad og toilet.
Balkon eller terrasse – Sengelinned – Bad og toilet – Håndklæder – Wi-Fi (gratis)

4-sengsværelse med balkon, BUDGET

Værelse til fire personer med en dobbeltseng og en alkove med to sovepladser samt balkon. Værelset har desuden et badeværelse med brusebad og toilet. Værelset er beliggende på 4. eller 5. sal med ældre interiør og badeværelser. Nogle af værelserne vil have skrå vægge.
 
Balkon – Sengelinned – Bad og toilet – Håndklæder – Wi-Fi (gratis)
 

4-sengsværelse med balkon og mulighed for én ekstra opredning

Værelse til fire personer med to enkeltsenge og en køjeseng. Der er mulighed for at lave én ekstra opredning i værelset, så der kan sove fem personer. Vær opmærksom på, at køjesengen ikke er fuld længde og bedst til børn - ligesom den ekstra opredning er i en 'skuffe' under den ene seng, så den er også bedst til de små skiløbere.  Værelset har desuden et badeværelse med brusebad og toilet samt en balkon.
 
Balkon eller terrasse – Sengelinned – Bad og toilet – Håndklæder – Wi-Fi (gratis)
 

4-værelses lejlighed til 6 personer med mulighed for to opredninger

Skøn lejlighed med otte sovepladser. fordelt over to etager. På 1. sal er der tre værelser med plads til to personer i hvert værelse - et af værelserne har en køjeseng, et andet værelse en dobbeltseng og det sidste værelse en rund dobbeltseng. Derudover er der yderligere to sovepladser på et åbent repos ud til dagligstuen, hvor der vil komme lidt lys ind udefra. I stueetagen finder du en dagligstue med sofagruppe i åben forbindelse med the-køkken. Lejligheden har ét badeværelse med to håndvaske brus og seperat toilet samt en balkon.Vær opmærksom på, at køjesengen på det ene værelse er kort, så den er bedst egnet til børn.

Badekar – Sengelinned – Bad – Toilet – Håndklæder – Wi-Fi (gratis)

Rejseplan

I modtager en kørselsvejledning fra Danski.

AccommodationTypes