Skileje i Alperne med rabat
Få styr på skileje
Skal du snart på skiferie? Så er det en god idé at få styr på skileje hjemmefra. Du er dermed noget hurtigere afsted på de lækre pister, når du rammer Alperne!
Vi anbefaler, at du lejer dit skiudstyr i forbindelse med booking af skiferien fordi:
- Du sikrer, at du får det rigtige udstyr i forhold til din erfaring.
- Du får det fulde overblik over dine rejseomkostninger.
- Hvis du har egne støvler, kan du godt kun leje ski - og omvendt.
- På alle destinationer sparer du penge!
- Du kommer hurtigere på ski, når der er styr på alt fra start.
Find priserne for skileje på din destination
Ved at gå ind på den destination, du skal rejse til, og trykke på 'skileje' i menuen.
Ring og lad os hjælpe med skileje
Herunder kan du læse om de fire pakker, vi tilbyder. Det kan være svært selv at navigere rundt i mulighederne af ski- og støvleleje. Derfor er vi klar til at hjælpe dig på telefon 86 800 600.
Skilejepakker til voksne

Bronzepakken
Bronzepakken er til nybegynderen eller den mindre øvede skiløber med 0-4 års ski-erfaring.
Til dig, der primært står på grønne eller blå pister. Her får du en blød ski, der gør at skien er nemmere at håndtere. Ofte vil du få ski i en længde, der er lidt lavere end dig selv, da svingradiussen dermed mindskes.
Hjelm er i udgangspunktet ikke inkluderet i pakken.
Skiene i denne kategori kan være op til tre år gamle - men godt vedligeholdt.
Bronzepakken er den billigste pakke.





