Den hurtigste og mest komfortable rejseform
Skiferie med fly
Flytransport giver kort transporttid til rejsemålet. Vi har flyafgange fra Billund og Kastrup til alle vores destinationer i Frankrig, Østrig og Italien, og afhængig af rute, giver transport med fly dig mulighed for seks eller syv skidage.
Vi flyver med både middagsfly og aftenfly alt afhængig af, hvilken destination du har valgt.
Flyver du med middagsflyet, ankommer du til dit rejsemål sidst på eftermiddagen, hvor jeres indkvarteringssted står parat til indflytning. Hjemrejsen starter lørdag formiddag efter morgenmad, og du lander i Danmark sidst på eftermiddagen.
Med aftenflyet ankommer du til dit feriemål om aftenen, hvor dit indkvarteringssted vil stå klar. Med aftenflyet sker hjemrejsen sent lørdag eftermiddag, hvilket giver dig syv dage på ski. Her skal du dog tjekke ud fra dit værelse senest klokken 10.00 om formiddagen, hvor din bagage vil blive opbevaret sikkert, mens du nyder den sidste dag på ski. Der vil være mulighed for at få et bad, inden du skal afsted.
Transfer inkluderet i prisen
Transfer mellem lufthavnen og destinationen er naturligvis inkluderet i prisen, hvis du har købt en pakkerejse med fly og ophold.
OBS: Har du købt en rejse med rutefly, er der ikke transfer med i prisen.
Ankomst til skidestinationen med Danski
I lufthavnen bliver du modtaget af Danskis guider, der viser dig vej til bussen, som kører til din destination. Vær opmærksom på at ventetid ved ankomst til lufthavnen kan forekomme, da transferbusserne kører med gæster fra andre lufthavne. På turen fra lufthavnen og frem til rejsemålet vil du modtage en række praktiske informationer om indkvartering og ugens forskellige aktiviteter.
OBS: Vær opmærksom på at transferbusserne stopper på specifikke holdepladser forskellige steder i byen og der derfor kan være lidt gang til din indkvartering.
Transfer til lufthavnen
I højsæsonen (uge 52, 1 og 5-10) er vores transfer fra destination til lufthavn planlagt med en ekstra tidsmargen på 2-3 timer. Dette er for at gardere os mod eventuel tæt trafik. Nogle gange betyder det derfor, at du ankommer til lufthavnen lidt tidligere end normalt, men det er nødvendigt for ikke at risikere at blive fanget i trafikken, og at du går glip af dit fly hjem.
OBS: Vær opmærksom på at transferbusserne stopper på specifikke holdepladser forskellige steder i byen og der derfor kan være lidt gang til din indkvartering.
Flight-only
Vi har i begrænset omfang mulighed for at sælge flypladser til Alperne uden hotelophold. Ring på telefon +45 86 800 600 og hør mere.
Få mere information om vores fly til Alperne
- Se transfertider fra alle lufthavnene til destinationerne
- Se alle Danskis flyselskaber & deres regler her
- Har du bestilt skiferie med fly? Få gode råd her
- Læs om vores privattransfer fra lufthavnen til Alperne
Transfertid fra lufthavn til destination

Salzburg lufthavn
Hvis du lander i Salzburg (SZG) vil den forventede transfertid til følgende destinationer være:
Obertauern - 1 1/2 time
Bad Gastein - 1 1/2 time
Saalbach - 1 1/2 time
Wagrain - 1 1/2 time
Zell am See - 1 1/2 time
Mayrhofen - 2 1/2 time
St. Anton - 3 1/2 time
Privat transfer
Danski tilbyder privat transfer med lokale vognmænd. På den måde kommer du hurtigt og sikkert fra lufthavnen og direkte til dit indkvarteringssted - på dine præmisser og uden spildtid.
Hurtigt fremme ved ski-destinationen
Når du kommer ud fra lufthavnen med din bagage, vil du blive kørt direkte til dit indkvarteringssted i Alperne. Her vil du også blive hentet, når turen igen går hjem.
Privat transfer er et tilkøb. Med i prisen ved Danski er altid transfer i busser til og fra lufthavnen - og dette kan ikke fravælges.
Priser
Ring på telefon +45 86 800 600 for priser samt for at bestille din private transfer.
Skiferie med fly fra Kastrup
Skiferie med fly fra Billund
Gode råd til flyrejsen med Danski
Mødetid i lufthavnen
Mød frem i lufthavnen i god tid, og senest 1 1/2 time før afgang. I Kastrup anbefaler vi, at du møder op senest 2 timer før afgang. Vær opmærksom på at check-in lukker 1 time før afgang.
Skitransport
Ski/board og støvler kan medbringes på flyrejsen for kr. 599,- pr. sæt. Ønsker du at medbringe ski eller board, skal dette bestilles på forhånd, da der kun er et begrænset antal pladser til rådighed. Er bestillingen ikke påført dit rejsebevis, bliver ski og board afvist i lufthavnen.
OBS! På nogle flyafgange køber vi ekstra skitransport ind for at følge med efterspørgslen. Derfor kan prisen nogle gange være lidt højere end 599,-.
Det er ikke muligt at have eller betale for overvægt på flyet. Overvægt vil blive afvist og efterladt i lufthavnen.
Vær opmærksom på, at reglerne for ski- og støvletransport varierer fra selskab til selskab. Læs reglerne for dit flyselskab her.
Bagageregler
Når I flyver med os, er der inkluderet 10 kg indchecket bagage pr. person samt 5 kg håndbagage. Denne løsning giver bedre mulighed for, at flere gæster kan medbringe deres egne ski eller snowboard på flyet – noget mange sætter stor pris på.
Vi har valgt modellen, fordi vi tidligere oplevede, at den samlede bagagekapacitet ikke blev udnyttet optimalt. Ved at gøre ekstra bagage til et tilkøb kan vi fordele vægten mere fleksibelt og samtidig skabe bedre plads til skiudstyr.
Tilkøb af ekstra bagage:
- 5 kg ekstra: 149 kr. pr. person
- 10 kg ekstra: 199 kr. pr. person
Bemærk, at på enkelte afgange med rutefly (ikke charterfly) kan der gælde andre bagageregler.
Beskyt din bagage på skiferien
Robuste tasker fra firmaet Airshells til klapvogne med videre kan nu lejes ved rejser fra København og Billund. Airshells tilbyder solide transporttaske til blandt andet ski, snowboard og barnevogne, der kan modstå stød og hårdhændet behandling i lufthavnenes bagagesortering. Rejsende fra København skal hente deres Airshell i garderoben. Leje af transporttaske foretages via www.airshells.com hvor også produktudvalg, pris og lejebetingelser findes.
Transferbussen fra lufthavnen til destinationen
Vær opmærksom på at man sydpå ikke har samme krav om babystole og sikkerhedsseler i busserne, hvorfor man ikke kan forlange, at der forefindes sådanne i de enkelte transferbusser/taxaer. Ligeledes kan du ikke forvente at bussens toiletter er åbne. Guiden planlægger i stedet et passende antal toilet-stop på ruten.
Spørgsmål? Ring til Danski: +45 86 800 600

Om vores flyselskaber
OBS! Eftersom vores flyrejser er charterfly, kan reglerne adskille sig fra flyselskabernes rutefly.






