Skiferie til Ischgl
Skiferie til Ischgl - Verdensklasse skiløb
Det får du på skiferie til Ischgl i Østrig:
- Perfekt til store grupper der skal på skiferie sammen
- Masser af skiløb i et meget moderne skiområde
- Kort ventetid ved liftene - de har et liftsystem i verdensklasse
- Godt sammenhængende skiløb
- Skiløb i både Østrig og Schweiz - som er et toldfrit område
- Bedst, hvis du bor på Heart Hotel Sylvia
Moderne skiby med klassisk charme
Midt i Paznaundalen i 1.400 meters højde ligger Ischgl - en perle omgivet af Silvrettabjergene. Det er ikke for sjov, at Ischgl er et af Østrigs mest eftertragtede skisportssteder. Ischgl er en blanding af en moderne skisportsby tilsat østrigsk charme. Her tager du det rullende fortov under byen og fornemmer samtidig duften af kostald, hvor fortovet slutter. Det lyder måske umiddelbart ikke så lækkert, men det er det - for det er historie, byliv og verdensklasse skiløb samlet ét sted.
Bo i den hyggelige bjergby
De mest populære hoteller i Ischgl
Facts om Ischgl

Skiløbet i Ischgl
Her er ingen spildtid, men masser af skiløb. Tre kabinelifte fører dig fra byen og op til Idalp i 2.320 meters højde, som er udgangspunktet i et af verdens mest moderne skiområder med Alpernes største liftkapacitet.
Endnu bedre er, at lifterne er af høj standard, og du kommer rundt i hele området udelukkende ved hjælp af kabine- og moderne stolelifte.
Stolelifte med varme i sædet
Til at komme godt rundt i området i Iscghl er der et liftsystem, der består af 45 gondol- og stolelifte. For at gøre din tur mod toppen ekstra komfortabel er flere af stoleliftene i udstyret med indbygget sædevarme. Det er noget, det er svært at være utilfreds med, skulle vi hilse og sige. Ikke nok med at lifterne er af højeste kvalitet, så er de også enormt effektive. Omtrent 96.500 skiløbere kan systemet fragte i timen, hvilket giver svimlende 27 millioner gange, at lifterne benyttes i løbet af en sæson i Ischgl.
Snesikker skiferie i Ischgl
Og som om det ikke skulle være nok, så har de også et arsenal af snekanoner, der vil noget. Hele 1.000 af dem står parat til at forsyne pisterne med det dejlige hvide underlag, såfremt naturen ikke helt vil levere den tilfredsstillende mængde. De er sjældent i brug, for der er gode snestatistikker i Ischgl. Til gengæld kører de 36 pistemaskiner trofast hver aften og natten igennem for at præparere de dejligste nedfarter hver morgen.
Hvis benene har lyst til at blive brugt godt, kan vi anbefale at tage helt op til toppen af Greitspitze. Herfra er der en 11 kilometer tur ned til byen. Det er lige før, at der er garanti for mælkesyre, hvis du tager turen i et stræk.

Offpiste & funparks
Freeriders og snowboardere
For freeriders og snowboardere tilbyder Ischgl det hele: En kæmpe funpark med over 35 elementer og en half-pipe på 90 meter. Ischgl er hvert år vært for en afdeling af World Cup for snowboardere.
Et liftkort - skiløb i to lande
Skiområdet ligger på begge sider af grænsen mellem Østrig og Schweiz. En klassisk udflugt er den smukke tur til det toldfrie Samnaum i Schweiz, før i tiden kaldet smuglerruten, så husk en lille rygsæk til indkøbene. Husk, kun at købe ind til eget forbrug, for der er toldvæsen på toppen.
Off-piste i Ischgl
Hvis du er til off-piste, får du rigeligt med udfordringer, blandt andet med den legendariske off-pistetur fra Ischgl til Kappl og derfra videre til St. Anton - selvfølgelig med lokal bjerg-guide.
Pistevisning i Ischgl
I Ischgl vil vores guider gerne vise dig området på en pistevisning. Her vil du se nogle af deres favoritpister, restauranter og småhemmelige områder i Ischgl. Apropos guider, så kender ingen Ischgl som vores guider. Derfor har vores guider lavet en guide til Ischgl.
Er der godt vejr i Ischgl?
hvis du har lyst til at følge med i, hvordan sneen og vejret opfører sig i Ischgl, kan du følge med her på vores side med skivejret i Alperne. Her er du opdateret med snedybde i byen og på toppen, du får vejrudsigt og prognoser for snefald.
| Måned / År | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
|---|---|---|---|---|
Måned / ÅrJanuar | 202272 cm | 202363 cm | 2024155 cm | 202580 cm |
Måned / ÅrFebruar | 2022118 cm | 202390 cm | 2024140 cm | 202580 cm |
Måned / ÅrMarts | 2022109 cm | 202399 cm | 2024152 cm | 2025 |
Her kan du se de gennemsnitslige snedybder i Ischgl i januar, februar og marts.
Perfekt til dig, der planlægger din næste skiferie og gerne vil finde det bedste tidspunkt for optimale sneforhold.
Statistikken er udarbejdet på baggrund af de seneste par år og er hentet på denne side.
Se billeder fra Ischgl
Byen Ischgl
Østrigsk geskæftighed I Ischgl - et af verdens bedste og mest effektive skiområder!
Gennem tidernes tumultariske konjunkturskift har Ischgl altid ekspanderet sig ud af sine økonomiske kriser. I stedet for at spare, har byen bygget sig ud af sine problemer. Opførelsen af hoteller og lejlighedskomplekser, barer og restauranter har dermed været med til at udvikle Ischgl til den pulserende by, den er i dag.
En betydelig milepæl for turismen i Ischgl var opførelsen af den første Silvretta-lift i 1964. Gennem de sidste 10 år har investorer pumpet mere end €220 millioner (godt og vel 1,5 milliarder danske kroner) ind i skiområdet til forbedringer af liftsystemet og snekanonerne.
Det er ikke for sjov, det siges, at Ischgl er et af verdens bedste og mest effektive skiområder.
Aktiviteter i Ischgl
Ischgl har en masse ting at byde på foruden det fabelagtige skiløb. Der er alt fra hyggelige spisesteder til aktiviteter med højt adrenalinniveau.

Adrenalinkick og sportsaktiviteter
Zipline ned af bjerget
Trænger du til et adrenalinkick sammen med en fantastisk udsigt? Så skal du helt sikkert prøve Ischgl SKYFLY, som er en ziplining tur ned ad bjerget. Det er et to kilometer langt stålreb der går ned mod dalen, hvor du på turen undervejs med dinglende ben kan nyde udsigten de flotte sneklædte piste og naturlandskabet. Du kan nå en tophastighed på helt op til 85 kilometer i timen. Turen starter ved hovedliften Silvretta Bahn’s midterstation i 1.683 meters højde og slutter på toppen af den anden hovedlift
Silvretta Sportcenter i Ischgl
Har du flere kræfter tilbage efter dagens skiløb og afterski, er Silvretta Sportcenter et besøg værd. Her tilbydes mange sportsaktiviteter - blandet andet badeland, keglebane, billard med mere. Ischgl har et meget varieret udbud af restauranter.
Med andre ord er Ischgl toppen af poppen. Ischgl udbygger og investerer konstant i området, hvilket gør det byen til et af Østrigs bedste og mest populære skiområder.

Arrangementer med guiderne
Vores guider i Ischgl har også hver sæson en masse spændende arrangementer på ugeprogrammet. Det varierer lidt fra sæson til sæson og nogle er mod ekstra betaling. Herunder er et udkast til, hvad der kunne være på et ugeprogram med guiderne.
- Pistevisning
- Kælk
- Pubcrawl
- Ølsmagning
- Afterski


I Ischgl samarbejder vi med Bründl Sports Ischgl. Hjelm er gratis for børn og unge op til 15 år.
BRONZE: Til nybegynderen eller den mindre øvede skiløber med 0-4 års ski-erfaring.
SØLV: Til den erfarne skiløber med 4-6 års erfaring.
GULD: Til den øvede skiløber med +6 års erfaring.
PLATIN: Til den meget øvede skiløber der også vil i off-pisten.
Book skilejen online på Mit Danski eller ring til os på 86 800 600, hvis du har spørgsmål.
| Produkter og priser på skileje | 2 dage | 3 dage | 4 dage | 5 dage | 6 dage | 7 dage | 8 dage |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Ski og støvler bronze u. 16 år | 439 | 629 | 789 | 939 | 1069 | 1069 | 1189 |
| Ski og støvler bronze (16 - 18 år) | 689 | 979 | 1229 | 1449 | 1659 | 1659 | 1829 |
| Ski og støvler bronze | 849 | 1209 | 1519 | 1799 | 2049 | 2049 | 2259 |
| Ski og støvler sølv (16 - 18 år) | 779 | 1109 | 1409 | 1659 | 1899 | 1899 | 2119 |
| Ski og støvler sølv | 959 | 1379 | 1739 | 2049 | 2349 | 2349 | 2619 |
| Ski og støvler guld | 1139 | 1609 | 2029 | 2389 | 2729 | 2729 | 3059 |
| Ski bronze u. 16 år | 299 | 429 | 549 | 659 | 759 | 759 | 829 |
| Ski bronze (16 - 18 år) | 459 | 649 | 839 | 1009 | 1149 | 1149 | 1259 |
| Ski bronze | 559 | 809 | 1029 | 1239 | 1419 | 1419 | 1549 |
| Ski sølv (16 - 18 år) | 549 | 789 | 1009 | 1209 | 1389 | 1389 | 1549 |
| Ski sølv | 679 | 979 | 1249 | 1489 | 1719 | 1719 | 1909 |
| Ski guld | 849 | 1209 | 1539 | 1829 | 2099 | 2099 | 2349 |
| Snowboard u. 16 år | 329 | 469 | 599 | 709 | 819 | 819 | 899 |
| Snowboard (16 - 18 år) | 519 | 749 | 949 | 1139 | 1299 | 1299 | 1439 |
| Snowboard | 649 | 929 | 1189 | 1419 | 1629 | 1629 | 1799 |
| Snowboard og støvler u. 16 år | 469 | 669 | 839 | 989 | 1129 | 1129 | 1259 |
| Snowboard og støvler (16 - 18 år) | 749 | 1069 | 1349 | 1579 | 1809 | 1809 | 2009 |
| Snowboard og støvler | 929 | 1329 | 1679 | 1979 | 2259 | 2259 | 2509 |
| Hjelm | 189 | 259 | 319 | 369 | 409 | 409 | 459 |
Destinationer der minder om Ischgl











