Rejs med Danski på skiferie til Frankrig og oplev lækkert skiløb, høj sol og hyggelige hoteller blandt vores mange forskellige rejsemål. Frankrig er, blandt mange danskere og europæere, det foretrukne land at rejse på skiferie til. Det skyldes blandt andet de højtliggende skisportsområder, der betyder snegaranti og god sne under skiene.
Frankrig har noget for alle skiløbere! Uanset om I er en børnefamilie, der søger let tilgængelige pister, om I er en større gruppe, der gerne vil på ski i et stort område, eller om I er de erfarne og garvede skiløbere, der søger udfordrende terræn, så har Frankrig, hvad der skal til.
Skiløb til alle skiløbere
I Frankrig finder du skiområder med mange blå pister, der egner sig godt til børn og nybegyndere samt områder, hvor hovedparten af pisterne er røde og sorte. Her kan de erfarne skiløbere blive udfordret på de mange pistekilometer og off-piste områder.
Charmerende Frankrig
Mange franske skisportsområder er byer, der er er opstået på grund af netop skisporten samt deres beliggenhed, der sikrer de bedste forhold for skiløb både på og uden for pisterne. Det er ikke ensbetydende med, at de alle er satellitbyer. Alpe d'Huez, Tignes Le Lac og Val d'Isere er gamle hyggelige byer med charme og hygge.
Masser af sol og sne på skiferien
Som skiløber i Frankrig kan du forvente høj sol, masser af sne pakket ind i eventyrligt skiløb i et varieret terræn, smuk natur, fascinerende bjergudsigt samt nogle af Europas mest eftertragtede skiområder.
Snedybde og skivejr i Frankrig
Hvis du er nysgerrig efter hvordan vejret og sneen arter sig, når du vil til Frankrig på ski, så har vi en samlet oversigt over skivejret i Alperne. Du kan se en oversigt over snedybde i både byen og på toppen, prognose for snefald og en vejrudsigt for hver destination i alle tre lande, som Danski tilbyder skirejser til.
Den populære skiferie til Frankrig
De fleste og mest populære skiferiedestinationer er beliggende i den sydøstlige del af Frankrig, grænsende op mod Schweiz og Italien. Her finder du både Alpe d'Huez, La Rosiére, Tignes, Val d'Isere og Val Thorens blandt Danskis destinationer.
Ski + Frankrig = Lækker mad på ferien
Hvis man bare holder en lille smule af mad og drikke, er det umuligt at have hørt, at de i Frankrig er okay-gode til den slags. I de franske alperegioner har de stolte traditioner for at lave lækre alpeoste, som de gavmildt bruger i deres ostefondue, tartiflette og raclette. Smag dem og skyl gerne efter med deres lækre lokale vine.
Afterski i Frankrig
Når dagen går på hæld, eller benene bare er godt brugte efter en lang og sjov skidag, har Frankrig meget mere end lækkert skiløb at tilbyde. Frankrig er nemlig også kendt for den gode og hyggelige afterski, hvor familie og venner mødes til en kold øl eller sodavand. Her er der tid til at snakke om dagens sjove oplevelser, de vilde styrt og alt hvad der ellers hører sig til på en skiferie.
Er du til høj musik, dans på bordene og rigtig mange mennesker samlet på ét sted, så er afterski-fænomenet La Folie Douce stedet, du skal besøge. Her er alt, hvad der skal til for at skabe en rigtig god og sjov fest, og så kan du køre på ski til og fra festen. La Folie Douce (direkte oversat: den søde galskab) holder til flere steder i Frankrig – blandt andet i Alpe d'Huez, Val d'Isere og Val Thorens.
Vedrørende afterski og Covid-19
Der er en traditionel kultur omkring livlig afterski i Alperne, men grundet situationen lige nu, opfordrer vi kraftigt til, at alle vores gæster følger sundhedsmyndighederne retningslinjer, og er opmærksomme og forsigtige, mens de er på skiferie. Vi gør desuden opmærksom på, at barer, butikker, restauranter og andre faciliteter kan have restriktioner eller være lukket på grund af Covid-19. Hold dig orienteret om din destination og eventuelle restriktioner her.
Tag børnene med på skiferie
Du kan uden problemer tage børnene med på skitur til Frankrig. Vi har mange børnevenlige destinationer, og de største skiområder tilbyder skiskole til børnene. Især Alpe d'Huez er et af vores mest børnevenlige områder i Frankrig - både når det kommer til pisterne, lifterne samt hotellerne.
En af hovedårsagerne til at netop Alpe d’Huez vandt titlen som Årets Europæiske Skisportsby i 2017, 2019 og 2020 var byens alsidighed og dens fokus på børn og deres familier. Vi er i grunden ikke overraskede over hvorfor byen er blandt de bedste i Europa til skiferier. Vi har haft skiture til Alpe d’Huez på menuen siden 1983, og den er en absolut Danski-favorit. Hvert år.
Danski tilbyder dansk skiskole i Alpe d'Huez til de mindste skiløbere samt vores koncept SnowyClub.