Hotel Ideal
Hotel Ideal i Madonna di Campiglio er et 4-stjernet skihotel med gratis skishuttle, restaurant og wellness, som giver jer en komfortabel base tæt på både skiløb og byliv.
På Hotel Ideal kan skidagene kombineres med rolige stunder på hotellet, når I kommer tilbage fra pisterne. Hotellet ligger centralt i Madonna di Campiglio, og den gratis skishuttle gør det nemt at komme til flere af de nærmeste lifter.
Efter dagens skiløb kan I samles over middagen, tage en tur i wellnessområdet eller slå jer ned i baren. Stemningen er klassisk og rolig med gode rammer for både par, familier og venner, der gerne vil have lidt ekstra komfort omkring skiferien.
Beliggenhed og skiløb
Hotel Ideal ligger centralt i Madonna di Campiglio, cirka 300 meter fra byens centrale torv. De nærmeste lifter ligger cirka 300–400 meter fra hotellet.
I vintersæsonen kører hotellets gratis skishuttle hver dag til liftstationerne Spinale, 5-Laghi og Colarin. Shuttlen kører kl. 08.30–12.00 og igen kl. 14.30–17.30, så I nemt kan komme afsted om morgenen og tilbage efter skidagen.
Restaurant og bar
Morgenmaden serveres som buffet med blandt andet brød og hjemmebagte kager, frugt, yoghurt, morgenmadsprodukter, pålæg, ost og æg.
Om aftenen serverer restauranten en menu med grøntsagsbuffet, forret, valgmuligheder blandt både første og anden ret samt dessert. Drikkevarer til middagen er ikke inkluderet. Hotellet har desuden en bar og fællesområder, hvor I kan samles efter dagens skiløb.
Wellness efter skidagen
Hotellets wellnessområde, Le Betulle Magiche, har blandt andet pool med hydromassage og modstrøm, finsk sauna, tyrkisk bad, oplevelsesbrusere, Kneipp-område og afslapningsområder. Wellnessområdet er åbent kl. 14.00–19.00.
Børn kan benytte poolområdet, men børn under 12 år skal være ledsaget af en voksen. Gæster under 16 år har ikke adgang til sauna, tyrkisk bad og de øvrige vådområder. På samme etage findes også et mindre fitnessområde.
Værelser
Værelserne på Hotel Ideal er indrettet i forskellige kategorier og har blandt andet TV, wi-fi, værdiboks, telefon og minibar. På badeværelset er der hårtørrer og toiletartikler.
Praktisk under skiferien
Hotellet har skiopbevaring, hvor hvert værelse får et opvarmet skiskab med plads til ski og skistøvler. Der er gratis udendørs parkering for hotellets gæster, mens overdækket garage tilbydes mod betaling.
Passer godt til dig, som
- gerne vil kombinere skiløb med wellness og afslapning
- sætter pris på gratis skishuttle til flere liftstationer
- gerne vil bo centralt i Madonna di Campiglio
- foretrækker at kunne spise og slappe af på hotellet efter skidagen
- rejser som par, familie eller venner og ønsker gode fælles rammer
Opladning af elbil
Ankommer I med elbil, er der mulighed for opladning i byen. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.
Facts om Madonna di Campiglio
