CGH Residence & Spa Le Napoléon ligger centralt i den hyggelige bjerglandsby Montgenèvre, hvor I bor tæt på både skiløb, restauranter og den afslappede atmosfære, som kendetegner den franske alpeby. Her kombineres komforten ved en rummelig ferielejlighed med faciliteterne fra et hotel, hvilket gør det nemt at nyde skiferien i eget tempo.
Efter dagens oplevelser på ski kan I vende tilbage til varme omgivelser med pool, wellness og hyggelige fællesarealer. Uanset om I rejser som familie eller med venner, er rammerne skabt til afslapning og hyggeligt samvær efter en aktiv dag i sneen.
Beliggenhed
Residence Le Napoléon ligger kun omkring 20 meter fra pisterne i Montgenèvre, som er en del af det store skiområde La Voie Lactée. Den korte afstand til skiløbet gør det nemt at komme hurtigt ud på dagens første tur og tilbage igen, når skidagen er slut.
Skiløb og adgang til pisterne
Hotellets placering lige ved skiområdet giver let adgang til lifter og pister. Montgenèvre byder på varieret skiløb for både begyndere og øvede, og gennem forbindelsen til La Voie Lactée får I adgang til et stort skiområde med mange kilometer pister på tværs af Frankrig og Italien.
Pool og wellness
Efter en dag på ski kan I slappe af i hotellets opvarmede indendørs pool, spabade, saunaer og dampbad. Der er desuden fitnessrum, hvis I ønsker at holde formen ved lige under ferien. I residence findes også spaen Ô des Cimes, hvor der mod betaling tilbydes massage samt ansigts- og kropsbehandlinger. Der kan være aldersbegrænsning på adgang til spa- og wellnessområdet.
Lejligheder
Lejlighederne er indrettet med fokus på komfort og funktionalitet. Alle har opholdsrum med sofa, balkon samt et fuldt udstyret køkken med blandt andet opvaskemaskine, multifunktionsovn, Nespresso-maskine, elkedel og brødrister. Badeværelserne har hårtørrer og håndklædetørrer, og senge er redt ved ankomst. Håndklæder, sengelinned og slutrengøring, eksklusive køkken, er inkluderet.
Faciliteter
Hotellet tilbyder blandt andet skiopbevaring med støvletørrer, opholdsstue med pejs, bagageopbevaring samt gratis trådløst internet med én forbindelse inkluderet pr. lejlighed. Familier kan låne barneseng, højstol og andet babyudstyr efter forespørgsel og afhængigt af tilgængelighed. Der er desuden mulighed for frisk morgenbrød, parkering i parkeringskælder og vaskeservice mod betaling.
Passer godt til dig, som
- ønsker at bo få skridt fra pisterne
- sætter pris på rummelige lejligheder med eget køkken
- gerne vil kombinere skiløb med wellness og afslapning
- rejser som familie eller en større gruppe
- ønsker fleksibiliteten ved en ferielejlighed kombineret med hotelkomfort
Opladning af elbil
Ankommer I med elbil, er der mulighed for opladning i Montgenèvre. Der findes blandt andet offentlige ladestationer ved Gare Routière på Route d’Italie og ved Parking de l’Obélisque.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.