Chalet Izia består af 51 lækre og moderne lejligheder. Her er der plads til hele familien og alle vennerne! Der kan nemlig være mellem 4 til 8 personer i dem. Alle lejlighederne har alt, du har brug for på skiferien og ligger lige ved siden af pisten – og de fleste med balkon. Med andre ord: Helt perfekte til årets skiferie!
Wellness på skiferien
Ofte er wellness forbeholdt dem, der bor på hoteller – men ikke her. Selvom du bor i en lejlighed, har du adgang til et stort wellness-område, som blandt andet byder på en pool, hamman, sauna, spa og massage (sidstnævnte mod ekstra betaling).
Børnevenlig skiferie
Lejlighederne her er perfekte til dig, der rejser med familien. Du har nem adgang til børnepisten Rond Point des Pistes, hvor skiskolen mødes. Der er desuden et lege- og læserum, hvor de mindste i familien kan bolte sig.
Et ophold her består af ægte alpestemning krydret med lokal fransk charme
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger blandt andet en ladestation ved siden af Hotel Christiania og Legrand Louis, men der er flere. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.
Danski glæder sig til at byde jer velkommen i Val d’Isere.
OBS! Kl. 07:30-21:00 må andre end lokale bybusser ikke køre ind i Val d'Isere. Hvis du ankommer i dette tidsrum, kan du tage en lokal bus fra La Daille til din indkvartering. Dette gælder også på din hjemrejse.