Danski favorit siden 1982 Tag på skiferie til Zell am See

Sådan er en skiferie til Zell am See i Østrig:

  • Familievenlig
  • Dansk børneskiskole
  • Snesikker med gletsjer & 478 snekanoner
  • Naturskøn - udsigten fra søen er enestående!
  • Klassisk østrigsk - både i byen og på bjerget
  • Du får meget for pengene på hotellerne
  • Skiløb i både Zell am See og Saalbach-Hinterglemm
  • Autentisk og helt fantastisk

 

Klassikeren, alle elsker

Siden Danskis spæde start i 1982 har vi sendt skiglade danskere til Zell am See i Østrig - og det gør vi stadig den dag i dag. Faktisk var Zell am See den første destination nogensinde, vi sendte skigæster til. Zell am See ligger smukt ved Zeller søen, der om vinteren er frosset til, og byder samtidig på et dejligt afvekslende skiområde. Zell am See er et skiområde spækket med udfordringer for alle - og en hyggelig stemning, der for alvor indbyder til familieskiferie i den gode sne.

Læs mere om Zell am See her

Fakta om Zell am See

Blå pister

205 km

Røde pister

166 km

Sorte pister

37 km

Samlet pister

408 km

Zell am See

Højeste skiløb

3.029 m

Længste nedfart

7 km

Fun-park

Ja

Off-piste

Ja

Antal lifte

121

Liftkapacitet

237.266 per/t

Skiløb

Børn

Begyndere

Øvede

Eksperter

Byen

Charme

After-ski

Shopping

Spisesteder

Webcam

Sonnenkar

Alpincenter

Zell am See by

Panorama Schmittenhöhe

Saalbach-Hinterglemm

408 pistekilometer På ski i Zell am See

I Zell am See findes der 408 pistekilometer fordelt på fire områder: Zell am See, Majskogel i Kaprun, gletscheren Kitzsteinhorn, som kun ligger få kilometer udenfor Kaprun og Saalbach-Hinterglemm.

De to største områder er Schmittenhöhe og Kitzsteinhorn. Der findes i begge områder et bredt udvalg af pister med forskellig sværhedsgrad. Majskogel er noget mindre og et bjerg, der er specielt godt for begyndere. Skisystemet er effektivt bundet sammen med skibusser, der kører med korte intervaller. Det er gratis at køre med skibus, hvis du har liftkort med.

Gletscheren Kitzsteinhorn

Grundet gletscheren Kitzsteinhorn, og at 70% af området i Zell am See ligger i mere end 1.400 meters højde, er der snesikkert - og der kan løbes på ski året rundt uanset vind og vejr. Der er god grund til at besøge gletscheren Kitzsteinhorn, hvis du er skientutiast. Fra toppen af gletscheren er der en fantastisk panoramaudsigt. Skiløbet på gletscheren er i øvrigt for alle, og ikke en ekstremsport! Der er et utal af blå og røde pister alt efter dit niveau. Der er dog kun tre sorte pister, men de giver stadig udfordringer til selv meget øvede skiløbere.

Godt eller dårligt vejr i Zell am See

Hvis det er højt flot vejr, så tag en dagsudflugt til gletscheren, og hvis skyet og blæsende, så bliv under trægrænsen i Zell am See. Hvis vejret er dårligt, kan det være ekstremt koldt på gletsjeren Kitzsteinhorn. Er der derimod tøvejr i Zell am See, er sneen på Kitzsteinhorn stadig perfekt! Du kan se vejret i Zell am See lige nu her.

Børnevenlige Zell am See

Familiebjerget Maiskogel med 20 pistekilometer byder på lidt lettere pister og fantastiske vinteroplevelser. Børnefamilien har et godt udgangspunkt i skicentret The Apple. Herfra kan familien vælge at stå sammen på ski eller lade børnene køre selv på de mange pister.

Dansk børneskiskole - NYHED

I Zell am See tilbyder vi også dansk skiskole til de mindste skiløbere.

Zell am See for den øvede skiløber

Er du en god skiløber, så bliv udfordret med stejle pister på Schmittenhöhe med 77 kilometers pister. De øvede skiløbere kan tage med liften Sonnenalmbahn, der fører til toppen af Schmittenhöhe, hvor du for alvor kan udfordre dig selv under skiferien. Flere sorte pister fører til det samme sted nede i dalen, som kaldes "den sorte gryde", på grund af de stejle pister denne omgives af. Du finder også gode muligheder for den øvede skiløber på gletscheren Kitzsteinhorn.

Insidertips til skiløb i Zell am See

Området er stort, så det kan være svært at finde en favoritpiste, så her er et par af vores egne favoritter. Den røde piste nummer 16 er næsten altid tom for mennesker, og her får du altså en piste i topklasse, hvor du rigtig kan træne på den lækre, brede boulevard. Den sorte piste nummer 9 ligger i skygge, og sneen her er derfor altid i top. Derudover er stoleliften for enden af pisten med varme i sæderne, vindskærm, moderne og oftest i solen - det lyder dejligt, ikke?

Den røde piste nummer 3a på Kitzsteinhorn er absolut den bedste piste, du finder i hele skiområdet. Den ligger i skyggen det meste af dagen, hvilket gør at sneen er i den højeste kvalitet.

Fra Zell am See til Saalbach-Hinterglemm

Når du tager på skiferie til Zell am See, kan du faktisk stå på ski helt til det populære Saalbach-Hinterglemm. De to områder er nemlig forbundet, så du nu får adgang til 408 pistekilometer i ét liftkort. Lifter vil tage dig mellem de to områder, og et enkelt sted skal du også lige med en bus i fem minutter - men det går nok også, når det nu er muligt at stå i et så stort område.

Læs mere om pisterne og se pistekort over Zell am See

Læs mere om byen Zell am See her

Populære ophold i Zell am See

Naturskønne Zell am See Om byen Zell am See

Zell am See er et skiområde spækket med udfordringer for alle og en hyggelig stemning, der for alvor indbyder til familieskiferie i sneen.

En skiferie til Zell am See i Østrig er et sikkert kort, når alle familiens medlemmer skal have en sjov og hyggelig tid i sneen. Her er vitterligt noget for alle generationer både på pisten og i byen. Byen er delt op i selve Zell am See og bydelen Schüttdorf. Vi tilbyder indkvarteringer i begge bydele.

Byliv i Zell am See

Zell am Zee er hyggelig by med en lille gågade med mange restauranter, barer og butikker. Så skulle kræfterne slippe op, eller vejret være dårligt, kan en eftermiddag sagtens bruges på at nyde byens restauranter, caféer og butikker.

Både på bjerget og i byen er der alle muligheder for rigtig god afterski. Til festaberne, der kan fortsætte om natten, er der masser af barer og diskoteker, der fortsætter til den lyse morgen.

Her kan du lade din elbil

Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger blandt andet en ladestation ved siden af Hotel Steinerwirt. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Mere end fantastisk skiløb

Zell am See er efterhånden et rimelig kendt skisportsområde blandt mange danskere. Det, du dog bør lægge mærke til ved byen er, at her ikke kun er pister og lifter. Zell am See er nemlig en rigtig stor by, som byder på meget mere end brede nedfarter og puddersne på gletscheren.

Blandt andet finder du i bunden af Zell am See Zeller sø, som er virkelig stor og utroligt smuk med de sneklædte bjerge i baggrunden. Derudover er der et væld af aktiviteter i byen på en snevejrsdag! Læs mere om det her.

Den bedste tid på skiferien til Zell am See

I Zell am See er der altså noget for alle aldre - og så er det bare en rigtig hyggelig by! Vi ville ikke tøve med at bestille en skiferie hertil. Vi er sikre på, at du får den bedste tid på skiferien i Zell am See i Østrig.

Læs mere om aktiviteter i Zell am See her

Vores lejligheder og hoteller i Zell am See

AccommodationTypes

Mere end skiløb Aktiviteter i Zell am See

Zell am See er en rigtig stor by, som byder på meget mere end brede nedfarter og puddersne på gletscheren.

Her kan du se noget af alt det, du kan lave i Zell am See

Zeller sø

Måske er det ikke en aktivitet i sig selv - men så alligevel lidt. I bunden af byen Zeller sø, som er virkelig stor og utroligt smuk med de sneklædte bjerge i baggrunden. Et must see på skiferien!

Svømmehal, skøjtebane og biograf

I Zell am See finder du også en svømmehal med vipper og rutschebaner, en skøjtehal, biograf og bowlingbaner.

Tauern spa i Zell am See

Dette er, som navnet indikerer, et kæmpe spaområde med termiske bade, saunaer, boblebade og alt, hvad du ellers kunne begære efter en lang dag på pisterne. Af denne grund er det altså også vigtigt at huske badetøj på skiferien hertil.

Pistevisning for alle skiløbere

I Zell am See kan du komme på pistevisning med vores dygtige guider. De kender området som deres egen bukselomme, og de vil rigtig gerne vise jer området. Alle niveauer kan være med - ikke kun de gode. Så tag dine med-skiløbere under armen og få gode råd og tips om skiområdet.

Arrangementer med guiderne

Foruden alt det, du kan opleve på egen hånd i Zell am See, så har vores guider også hver sæson en masse spændende arrangementer på ugeprogrammet. Det varierer lidt fra sæson til sæson og nogle er mod ekstra betaling. Herunder er et udkast til, hvad der kunne være på et ugeprogram med guiderne.

  • Pistevisning
  • Picnic i sneen
  • Kælk

 

Få et tilbud på skiferien til Zell am See

Lad os hjælpe med at finde en skiferie til Zell am See. Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

RISIKOFRI AFBESTILLING INDTIL 1. SEP. 2024

Danski har risikofri afbestilling på skisæsonen 24/25 indtil d. 1/9 2024 på alle skirejser. Ombestemmer du dig, får du dine penge tilbage – uden problemer.

Skileje i Zell am See

Herunder kan du få et overblik over mulighederne og priser for skileje i Zell am See. Alle priser er i DKK.

Antal dage 3 3 4 4 5 5 6 6 7 7 8 8
Ski og støvler bronze u. 15 489 529 599 639 669 719 719 779 719 779 759 839
Ski og støvler bronze u. 18 779 819 949 989 1069 1119 1139 1209 1139 1209 1219 1299
Ski og støvler bronze 979 1019 1189 1229 1329 1389 1429 1499 1429 1499 1519 1609
Ski og støvler sølv 1099 1129 1359 1399 1559 1619 1729 1799 1729 1799 1869 1959
Ski og støvler guld 1269 1289 1569 1609 1819 1879 2019 2109 2019 2109 2189 2299
Ski bronze u. 15 349 389 429 469 479 529 509 579 509 579 549 619
Ski bronze u. 18 559 599 679 729 759 819 819 879 819 879 869 949
Ski bronze 699 739 849 899 949 1009 1019 1089 1019 1089 1089 1169
Ski sølv 819 849 1019 1069 1179 1239 1319 1399 1319 1399 1429 1519
Ski guld 989 1009 1229 1269 1439 1499 1619 1699 1619 1699 1759 1859
Snowboard u. 15 659 649 819 819 949 949 1059 1069 1059 1069 1149 1159
Snowboard u. 18 409 409 509 519 589 599 659 669 659 669 719 729
Snowboard 819 819 1019 1029 1179 1189 1319 1329 1319 1329 1429 1449
Snowboard og støvler u. 15 759 549 939 679 1069 789 1169 869 1169 869 1259 949
Snowboard og støvler u. 18 879 879 1089 1089 1249 1249 1379 1399 1379 1399 1489 1519
Snowboard og støvler 1099 1099 1359 1359 1559 1569 1729 1739 1729 1739 1869 1889
Hjelm 199 209 229 239 249 259 259 269 259 269 279 279

I Zell am See samarbejder vi med Bründl Sports. Hjelm er gratis for børn og unge op til 15 år.

BRONZE: Til nybegynderen eller den mindre øvede skiløber med 0-4 års ski-erfaring.
SØLV: Til den erfarne skiløber med 4-6 års erfaring.
GULD: Til den øvede skiløber med +6 års erfaring. 
PLATIN: Til den meget øvede skiløber der også vil i off-pisten.

Book skilejen online på Mit Danski eller ring til os på 86 800 600, hvis du har spørgsmål. 

Book skileje her

Vild med Zell am See? Så kan du også lide ..