Residence L'Hameau de la Sapinière
Det hyggelige Residence Le Hameau de la Sapinére har skabt de bedste rammer for en skiferie med et sneboldkast til pisten – her kan familien slappe af i rolige omgivelser.
Det kræver ikke så meget energi at starte på dagens skiløb om morgenen, da pisterne kun ligger et sneboldkast fra lejlighederne. Det er bare at klikke børnenes og dine egne skistøvler på, og gå uden for hoveddøren.
Plads til alle
Lejlighederne i Residence Le Hameau de la Sapinére er i ægte chalet stil, rummelige, og med plads til hele familien eller vennerne. Indretningen i lejlighederne er i en klassisk alpestil, med træ fra gulv til loft, der giver følelsen af at være i de franske Alper. Udsigten fra lejlighederne, skal du ikke snyde dig selv for at stå op til hver morgen, og nyde din morgenkaffe til synet af de smukke sneklædte bjerge, det giver en følelse af ro til krop og sjæl.Lejlighederne varierer i størrelser, og kan rumme alt for 2-11 personer, så der er rigelig med plads til at invitere bedsteforældrene med. De fleste af lejlighederne har endda pejs, hvor man kan samles efter en lang dag på ski, eller hvor bedsteforældrene kan sidde og læse godnat-historie for børnene inden sengetid. Eller du kan udfordre resten af familie-banden eller vennerne i et brætspil.
De større lejligheder til mindst 6 personer inkluderer der brænde og flere poser kan købes i receptionen til 12€. Skulle du trænge til en pause fra rejseselskabet, er der wi-fi i lejligheden.
Bemærk! De mindre lejligheder til op til 6 personer har en kombiovn, mens de større lejligheder til over 6 personer har ovn og mikroovn. Alle lejligheder har opvaskemaskine og der medfølger både karklud og opvasketabs.
Derudover er slutrengøringen også inkluderet, når det er tid til at vende hjem. Bemærk at slutrengøring af køkkenet ikke medfølger, den står i selv for, så til de konkurrenceminded, kan i slå sten-saks-papir om rengøringstjansen.
Spa og wellness
Er kroppen godt brugt, efter de 600 pistekilometer i finder i Les Menuires, kan du lade batterierne op i hotellets spa- og wellnessafdeling. Her har Residence Le Hameau de la Sepinére skabt nogle luksuriøse og afslappende omgivelser med sauna, boblebad og hammam. Der er god mulighed for at musklerne kan få en afslappende pause, og at du kan få rosin hud på fingrene. De luksuriøse og lækre omgivelser, kan du benytte dig af, mod et lille tillæg på kun 15€ per person i 50 minutter, som kan reserveres i receptionen.Godt at vide
Ankommer du i bil, er der flere parkeringsmuligheder ved lejlighederne, i forskellige prisklasser. Der er en parkeringskælder for 147€/uge, overdækket parkering for 126€/uge og udendørs parkering for 47€/uge. Det hele afhænger af tilgængeligheden. Hvis du ankommer i elbil, kan du lade bilen i byen. Der er blandt andet en ladestation på den offentlige parkeringsplads Parking De La Croisette, men der er flere i byen. Spørg guiderne om mere information, når de ringer ugen før afgang.Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.Danski glæder sig til at byde dig velkommen i Les Menuires og Residence Le Hameau de la Sapinére.
Værelsesbeskrivelser
3-værelses lejlighed til 4 pers.
3-værelses lejlighed med kabine til 6 pers.
5-værelses lejlighed med sauna til 8 pers.
5-værelses lejlighed 8 pers.
Lejlighed på ca. 105m2 i ét eller tre plan. Lejligheden består af et opholdsrum med pejs eller brændeovn, separat køkken, et soveværelse med dobbeltseng og tre soveværelser med to enkeltsenge. Herudover indeholder lejligheden to badeværelser med brus eller badekar, 2 bruserum og 2 toiletter.
6-værelses lejlighed til 9 pers.
Lejlighed på ca. 105m2 i tre plan med hems og balkon. Lejligheden består af et opholdsrum med pejs eller brændeovn, separat køkken, et soveværelse med dobbeltseng, to soveværelser med to enkeltsenge, et soveværelse med en enkeltseng og en hems med to enkeltsenge. Derudover har lejligheden to badeværelser med bad eller toilet, to bruserum og tre toiletter, hvoraf det ene er separeret fra baderummene.
6-værelses lejlighed til 10 pers.
Lejlighed på ca. 105m2 i tre plan med hems og balkon. Lejligheden består af et opholdsrum med pejs eller brændeovn, separat køkken, et soveværelse med dobbeltseng, tre soveværelser med to enkeltsenge og en hems med to enkeltsenge. Derudover har lejligheden to badeværelser med bad eller toilet, to bruserum og tre toiletter, hvoraf det ene er separeret fra baderummene.
6-værelses lejlighed med kabine til 11 pers.
Lejlighed på ca. 115m2 i tre plan med balkon. Lejligheden består af et opholdsrum med pejs eller brændeovn, separat køkken, to soveværelser med dobbeltseng, tre soveværelser med to enkeltsenge og et alkove med en enkeltseng. Derudover har lejligheden to badeværelser med bad eller toilet, to bruserum og tre toiletter, hvoraf det ene er separeret fra baderummene.
Facts om Les Menuires
