Hotel Chalet Valdotain ligger i rolige omgivelser lige uden for Cervinia, tæt på den smukke bjergsø Lago Blu og omgivet af skov og alpelandskab. Her bor I væk fra byens travlhed, men stadig med nem adgang til skiløb, restauranter og livet i Cervinia.
Hotellet blev omfattende renoveret i 2025 og kombinerer i dag moderne komfort med en varm og klassisk alpestemning. Det er et godt valg for jer, der gerne vil bruge dagene på ski og vende hjem til rolige omgivelser, wellness og tid sammen.
Beliggenhed ved Lago Blu
Hotellet ligger ved Lago Blu uden for Cervinia, omgivet af lærketræer og bjerglandskab. Placeringen giver en rolig base for ferien, samtidig med at både skiområdet og centrum kan nås med hotellets shuttle.
Transport til skiområdet
Hotellet tilbyder gratis shuttle til og fra liften mellem kl. 08.00 og 18.00. Det gør det nemt at komme afsted om morgenen og tilbage til hotellet efter skidagen.
Om aftenen kan transport til og fra centrum bestilles efter forespørgsel og mod betaling. Det giver jer mulighed for at besøge Cervinias restauranter og barer, selvom hotellet ligger uden for byen.
Wellness efter skidagen
Efter en dag på ski kan I finde ro i hotellets wellnessområde. Her er der opvarmet pool, sauna, tyrkisk bad, jacuzzi og områder, hvor I kan slappe af.
Massagebehandlinger kan bestilles mod betaling.
Morgenmad og mulighed for halvpension
Morgenmad er inkluderet i opholdet, så I kan begynde dagen med et måltid på hotellet, inden turen går mod pisterne.
Halvpension kan tilkøbes, hvis I gerne vil spise aftensmad på hotellet. I kan også vælge at tage ind til Cervinia og gå på opdagelse blandt byens restauranter.
Alpin stemning og moderne rammer
Renoveringen i 2025 har givet hotellet lyse og indbydende fællesområder, hvor træ, naturmaterialer og varme detaljer understøtter den alpine stemning.
Efter skidagen kan I samles i loungeområdet, nyde en drink eller finde en rolig plads ved pejsen.
Passer godt til dig, som
- gerne vil bo roligt og naturskønt uden for Cervinia
- vil kombinere skiløb med wellness og afslapning
- sætter pris på moderne komfort i alpine omgivelser
- gerne vil have shuttletransport til skiområdet
- ønsker frihed til at vælge mellem middag på hotellet og i byen
Opladning af elbil
Ankommer I med elbil, er der mulighed for opladning i byen. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.