Verdensklasse St. Anton Østrigs største sammenhængende skiområde

Sådan er en skiferie til St. Anton i Østrig:

  • Off-piste-mekka til den øvede skiløbere
  • Generelt et godt område til den erfarne skiløber
  • Snesikker og et stort sammenhængende skiområde
  • God mad på pisten - og hvorfor ikke forkæle smagsløgene?
  • NYHED: Bo på fire stjernet Heart Hotel Grischuna
  • Danskis billigere alternativer på Heart Hotel Talhof Nigg

 

Det største sammenhængende netværk

St. Anton har været en fast del af Danskis program siden 2001, og det er ikke uden grund. St. Anton er en del af Ski Arlberg, som er det største, sammenhængende skiområde i Østrig. Flexenbahn liften forbinder de to områder, Zürs og Stuben, der giver dig mulighed for at løbe på ski mellem St. Anton, St. Christoph, Stuben, Zürs, Lech, Oberlich og Schröcken - i alt 305 kilometers pister og mindst lige så meget off-piste.

Læs mere om en skiferie til St. Anton her

Fakta om St. Anton

Blå pister

131 km

Røde pister

123 km

Sorte pister

51 km

Samlet pister

305 km

St. Anton

Højeste skiløb

2.811 m

Længste nedfart

9 km

Fun-park

Ja

Off-piste

Ja

Antal lifte

88

Liftkapacitet

144.711 per/t

Skiløb

Børn

Begyndere

Øvede

Eksperter

Byen

Charme

After-ski

Shopping

Spisesteder

Webcam

St. Christoph

Galzig Bergstation

Gampen

Rendl

Off-piste mekka På ski i St. Anton

St. Anton am Arlberg er et af de bedste skiområder i Østrig! Med masser af stejle bjergsider og enorme mængder sne skabes der hver vinter et sneparadis, der får de allerbedste skiløbere til at valfarte hertil fra hele verden. Det er et must-try skiområde for enhver skientusiast.

St. Anton er et paradis for dygtige skiløbere, og det er derfor et af Østrigs mest eftertragtede skisportssteder. Du kan under en skiferie i St. Anton folde dig ud på de 305 kilometers nedfarter, som dækker blå, røde og sorte pister, der udfordrer selv den mest kræsne skiløber.

Du får mest ud af St. Anton, hvis du har et par års skierfaring. Området udvikler, på grund af de lidt stejlere og forholdsvist smalle røde og sorte pister, nemlig en del pukler i løbet af dagen. Der er få begyndervenlige blå pister og grønne transportpister som gør, at du godt kan være begynder i St. Anton, men det er ikke noget vi anbefaler. 

Det vildeste off-piste i St. Anton

Er du mere til skiløb uden for pisten, er der i St. Anton mere end 200 kilometers markerede off-piste-ruter, som ikke er præparerede, men som sikres. Hinterrendl, Valuga, Schöngraben, Langen, Mattun er blot nogle af ruterne. Et sandt mekka for enhver pudderhund! Vi anbefaler, at man dels sørge for at køre med det rigtige udstyr når man leger i powder udenfor pisten og bruger de dygtige off-piste guider der kender alle de bedste steder i puddersneen. 

På ski rundt i St. Anton

Pisterne og skiløbet i hele området ved St. Anton byder på noget for enhver smag og niveau. Vores anbefaling er at udnytte det store område til at komme ud i krogene og gå efter Lech og Zürs, hvor der er masser af gode nedfarter.

Læs mere om pisterne og se pistekort over St. Anton

Lokalt tip til skiløberen

Et lokalt tip er den lidt oversete men fremragende brede piste er den røde nummer 44, der findes på bagsiden af toppen Kapall, hvor der i øvrigt er en restaurant. En af årsagerne til at den ikke bruges så ofte er, at liften er en t-krogs lift, men pisten er altså helt fabelagtig.

Tag på pistevisning med guiderne

Med 305 pistekilometer er det svært at nå det hele, men vores guider vil hele sæsonen gerne vise dig, hvilke nedfarter, de selv foretrækker, hvor man finder de lidt hemmelige pister og meget mere. Så hvorfor ikke tage med? Og netop vores guider kender St. Anton bedre end de fleste. Derfor har de lavet en guide til St. Anton du kan læse her.

Bliv mæt og glad på pisten

I skiområdet i St. Anton er der et væld af gode typisk østrigske restauranter, som er værd at prøve til frokost. Kør ad en god blå piste ned til St. Christoph og prøv Hospiz-Alm som med deres gode menukort, perfekt beliggende solterrasse og gode stemning bestemt er et besøg værd. Husk også at prøve rutschebanen i skistøvler ned til toiletterne i kælderen - den er ikke kun til børn. Vi tager den altid!

Opgradering af skiområdet år efter år

Hver eneste sæson udvider og opgraderer St. Anton skiområdet. Senest har de fået en ny gondollift med en kapacitet på 2.800 personer i timen. Det er den slags store investeringer, der gør, at St. Anton er i verdensklasse.

Læs mere om byen St. Anton her

Populære ophold i St. Anton

Enestående byliv Om byen i St. Anton

St. Anton er ikke kun kendt for fantastisk og enestående skiløb, men også den helt særlige østrigske afterski der findes i byen.

Det sjoveste og bedste ved afterski i St. Anton er, at en del af de rigtige afterski-steder ligger på vejen ned fra bjerget. Ved 15-16-tiden køres skodderne ned på Mooserwirt, bordene fra frokosten foldes til ståborde og pulsen begynder at pumpe på afterski-barerne for foden af St. Antons bjerge.

På Mooserwirt går østrigske lederhosenklædte mænd med store bakker fadøl, flügl og flying hirsh rundt mellem mængder af glade og hoppende skientusiaster, der efter en lang dag på pisten er klar til fest, DJ Ötzi og Anton aus Tirol. Her er der skistøvledans på borde og bænke, og en feststemning, du kun kan blive glad af. Musikken og festen er både udenfor i den runde bar, og indenfor når det bliver koldt. Lignende feststemning kan opleves på Krazy Kangaroo Bar, som ikke spiller helt så mange østrigske schlagere, men mere moderne musik. 

Den mere rolige afterski

Er du til lidt mere dæmpet værtshusstemning, kan du prøve Griabli, som ligger lige overfor Mooserwirt. Her spiller de god levende musik, og der er østrigsk humor og hygge. Prøv også det mere intime Underground - en engelsk bar med en god guitarist der spiller alle de gode pop og rock klassikere.

Her kan du lade din elbil

Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation lige over for supermarkedet Billa, men der er flere i byen. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Fortsæt i byen

Når de forskellige afterskisteder lukker ned klokken 20.00, skal en meget stor mænge skigæster ned ad det sidste stykke piste til byen - eller på en lang skråfart over til Nasserein. I byen er der naturligvis også rig mulighed for både at fortsætte afterskien eller gå på natklub.

Spis godt i St. Anton by

Udover den legendariske 400 år gamle og meget hyggelige Alte Stube på Schwarzer Adler (gourmet) og super gode drinks i baren på hotellet, så prøv en Alpen Tapas hos Plangger med lækker østrigsk vin til. Ligger på hjørnet under hotel Rundeck, 20 m. fra gågaden lidt ned af en lille bakke.

Hvis du er ude efter en god wienerschnitzel, og det er du naturligvis, når nu du er i Østrig, så er det værd at søge mod de mere eksklusive småbyer Lech og Zürs. Her det publikum lidt mere kræsent, og styrer uden om turistfælderne. Du finder god mad i by og terræn her.

Læs mere om aktiviteter i St. Anton her

Vores lejligheder og hoteller i St. Anton

AccommodationTypes

Stort sportscenter Aktiviteter i St. Anton

Selvom det umiddelbart kan være svært at løsrive sig fra skiløbet og afterskien, byder den gamle og hyggelige skiby på meget mere.

Du kan både forsøge dig med curling, skøjteløb, squash, tennis, keglebane, kanetur, paragliding og meget andet. Men vi kan især anbefale at besøge Arl. Rock, som er et sportscenter i byen. Her kan du netop prøve kræfter med mange af de ovenstående ting, men også et stort trampolinland, hvis du har brug for at hoppe lidt mere rundt.

Men det er igen hemmelighed, at de fleste der tager på skiferie i St. Anton, kommer hertil for to ting: Skiløb og afterski.

Derfor er det også relevant at holde øje med vejret inden du drager afsted, så du informeret omkring hvor mange lag du skal have på for at holde varmen.  

Læs mere om vejret i St. Anton

Arrangementer med guiderne

Vores guider i St. Anton har også hver sæson en masse spændende arrangementer på ugeprogrammet. Det varierer lidt fra sæson til sæson og nogle er mod ekstra betaling. Herunder er et udkast til, hvad der kunne være på et ugeprogram med guiderne.

  • Pistevisning
  • Kælk
  • Fælles frokost
  • Ribs night
  • Musikquiz

 

I St. Anton samarbejder vi med Sport Jennewin i både St. Anton og Nasserein - alt efter hvad der er tættest på dig.

BRONZE:
Til nybegynderen eller den mindre øvede skiløber med 0-4 års ski-erfaring.
SØLV: Til den erfarne skiløber med 4-6 års erfaring.
GULD: Til den øvede skiløber med +6 års erfaring. 
PLATIN: Til den meget øvede skiløber der også vil i off-pisten.

Book skilejen online på Mit Danski eller ring til os på 86 800 600, hvis du har spørgsmål. 

Book skileje her

Få et tilbud på skiferien til St. Anton

Lad os hjælpe med at finde en skiferie til St. Anton. Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

RISIKOFRI AFBESTILLING INDTIL 1. SEP. 2024

Danski har risikofri afbestilling på skisæsonen 24/25 indtil d. 1/9 2024 på alle skirejser. Ombestemmer du dig, får du dine penge tilbage – uden problemer.

Vild med St. Anton? Så kan du også lide ..