Heart Hotel Himmelberg
Velkommen til Heart Hotel Himmelberg i fantastiske Wagrain –Heart Hotel Himmelberg er et familievenligt hotel centralt i Wagrain, hvor I bor tæt på bylivet og kun cirka 30 meter fra skibussen.
På Heart Hotel Himmelberg bor I midt i Wagrain med restauranter, barer og butikker lige i nærheden. Samtidig er der kun cirka 30 meter til skibussen, så det er nemt at komme videre mod pisterne og dagens skiløb.
Hotellet er indrettet i østrigsk stil og har skandinavisk personale samt hyggelige fællesområder, hvor der er plads til at samles efter skidagen. Her kan børnene fortsætte legen, mens resten af familien finder et brætspil frem, besøger wellnessafdelingen eller mødes over noget at drikke i baren.
Central beliggenhed og nem adgang til skiløbet
Heart Hotel Himmelberg ligger centralt i Wagrain. Der er cirka 30 meter til skibussen, cirka 600 meter til skiudlejning og cirka 700 meter til både piste og lift.
Den centrale placering gør det samtidig nemt at kombinere dagene på ski med livet i Wagrain. Restauranter, barer, butikker og anden service ligger tæt på hotellet, så I har byen omkring jer, når skiene er stillet væk.
Halvpension med morgenmad og middag
Halvpension er inkluderet under opholdet. Om morgenen står der morgenbuffet klar, og om aftenen serveres en menu med to retter efterfulgt af lidt sødt. Hovedretten serveres som social dining ved bordene, så måltidet også bliver et naturligt samlingspunkt på ferien.
Til børn, der foretrækker andre retter end aftenmenuen, findes en særlig børnemenu. Hotellet tilbyder desuden en vegansk menu, som blandt andet kan benyttes af vegetarer, veganere og pescetarer samt gæster, der ikke tåler mælk eller laktose.
Der kan tages hensyn til allergi over for gluten, nødder, mælk og laktose. Kostønsker og allergier skal oplyses ved booking. Har I andre behov, kan mulighederne undersøges inden rejsen.
Familievenlige rammer og tid sammen
Heart Hotel Himmelberg passer godt til familier, der gerne vil have både skiløb og fælles tid som en del af ferien. Hotellet har et legerum, hvor børnene kan mødes og lege efter skidagen, mens resten af familien kan slappe af i fællesområderne.
På de almindelige ugerejser er der desuden et ugeprogram med aktiviteter for børn. I uge 2–5 tilbydes kortere skirejser til Wagrain, og her er børne- og ugeprogrammet ikke det samme som på helugesrejserne.
Wellness efter skidagen
Efter timerne på ski kan I lægge vejen forbi hotellets wellnessafdeling. Her findes sauna, dampbad, infrarød sauna og et afslapningsområde, hvor der er mulighed for at få lidt ro i kroppen inden næste skidag.
Hotellet har også en solterrasse, som kan bruges, når vejret indbyder til det.
Værelser til par og familier
Heart Hotel Himmelberg har 23 værelser og plads til både par og familier. I kan vælge mellem forskellige værelsestyper fra enkelt- og dobbeltværelser til familieværelser og suiter.
Værelserne har eget bad og toilet samt WiFi og TV. Flere værelsestyper har en indbygget balkon, en såkaldt loggia, eller balkon, mens enkeltværelset ikke har balkon. De fleste værelser vender mod en vej eller kirken. Den præcise størrelse, indretning og faciliteter afhænger af den valgte værelsestype.
Bar og fællesområder
Når skidagen er slut, er hotellets bar og fællesområder et naturligt sted at samles. Her kan I bestille noget at drikke, finde et brætspil frem eller bare være sammen, inden aftensmaden serveres.
Restauranten er indrettet i østrigsk stil og danner rammen om både morgenmad og middag under opholdet.
Praktisk ved ankomst og afrejse
På ankomstdagen serveres en enkel, varm ret mellem kl. 18.00 og 19.30, enten fra buffet eller som tallerkenservering. Ankommer I senere, tilbydes en sandwich frem til kl. 22.30.
Ved tidlig ankomst er det muligt at tilkøbe morgenbuffet mellem kl. 07.30 og 09.30. På afrejsedagen er morgenbuffeten opholdets sidste måltid på hotellet, og der er mulighed for at købe en sandwich med til hjemrejsen.
Parkering og skirum
Kører I selv til Wagrain, findes der udendørs parkering ved hotellet mod betaling pr. dag og bil. Parkering kan bookes hjemmefra, men der er et begrænset antal pladser.
I hotellets kælder findes et skirum til opbevaring af ski samt støvlevarmere.
Minimumsalderen for at bo på hotellet uden en voksen er 20 år.
Passer godt til dig, som
- rejser med familien og gerne vil have plads til både skiløb og tid sammen
- gerne vil bo centralt i Wagrain med skibussen tæt på
- sætter pris på, at morgenmad og middag er en del af opholdet
- gerne vil kunne slappe af i wellness efter skidagen
- vil have restauranter, butikker og byliv inden for kort afstand
Opladning af elbil
Ankommer I med el- eller hybridbil, er der mulighed for opladning flere steder i Wagrain. Der findes blandt andet ladestation ved Hotel Alpina Wagrain og The People’z Bar. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.
Værelsesbeskrivelser
Enkeltværelse
Enkeltværelse på ca. 18 kvm med en enkeltseng samt toilet med bad og brus. Der er WiFi på værelset og derudover er der TV og radio.
Sengelinned - Håndklæder - TV - Hårtørre - Safe – WiFi
Dobbeltværelser Standard
Dobbeltværelse på ca. 26 kvm med dobbeltseng. Værelserne har badeværelse med enten badekar eller bruseniche og separat toilet. Der er WiFi og TV på værelserne samt radio. Alle værelser har indbygget balkon i form af en såkaldt “Loggia”, hvor vinduerne kan åbnes, så den friske luft og udsigten kan nydes.
Sengelinned - Håndklæder - TV - Hårtørre - Safe – WiFi
Dobbeltværelse Comfort med mulighed for en opredning
Dobbeltværelse Comfort er på ca. 28 kvm med dobbeltseng samt mulighed for en ekstra opredning. Værelserne har badeværelse med badekar med brus og separat toilet. Der er WiFi og TV på værelserne samt radio. Alle værelser har indbygget balkon i form af en såkaldt “Loggia”, hvor vinduerne kan åbnes, så den friske luft og udsigten kan nydes.
Sengelinned - Håndklæder - TV - Hårtørre - Safe – WiFi
Familieværelse Comfort med mulighed for 2 opredninger
Famileværelse Comfort er ca. 33 kvm og har dobbeltseng samt mulighed for 2 opredninger eller en køjeseng. Værelserne har badeværelse med badekar med brus og separat toilet. Der er WiFi og TV på værelserne samt radio. Alle værelser har indbygget balkon i form af en såkaldt “Loggia”, hvor vinduerne kan åbnes, så den friske luft og udsigten kan nydes, eller en helt regulær balkon.
Sengelinned - Håndklæder - TV - Hårtørre - Safe – WiFi
Familieværelse Superior
Familieværelse Superior er ca. 38 kvm og består af dobbeltseng samt mulighed for 2 opredninger. Værelserne har badeværelse med badekar med brus og separat toilet. Der er WiFi og TV på værelserne samt radio. Alle værelser har indbygget balkon i form af en såkaldt “Loggia”, hvor vinduerne kan åbnes, så den friske luft og udsigten kan nydes.
Sengelinned - Håndklæder - TV - Hårtørre - Safe – WiFi
Suite
Suiterne er ca. 45 kvm og har dobbeltseng samt mulighed for 3 opredninger. Værelserne har badeværelse med badekar med brus og separat toilet. Der er WiFi og TV på værelserne samt radio. Alle værelser har indbygget balkon i form af en såkaldt “Loggia”, hvor vinduerne kan åbnes, så den friske luft og udsigten kan nydes.Sengelinned - Håndklæder - TV - Hårtørre - Safe – WiFi
Facts om Wagrain

